United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Ja. FRU SØRBY. Hils Gina. HJALMAR. Tak. FRU SØRBY. Og sig, at jeg ser op til hende en af dagene. HJALMAR. Jo, tak. Jeg vil forsvinde ubemærket. Nå, fik så den gamle noget med? PETTERSEN. Ja da; jeg ståk til ham en flaske konjak. FRU SØRBY. Å, De kunde da fundet på noget bedre. PETTERSEN. Nej da, fru Sørby; konjak er det bedste, han ved. Skal vi kanske spille lidt sammen, fru Sørby?
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
Med tiden vilde hun vel prøvet at viske halvveis ut mindet om den mand hun hadde øvet en blodig uret imot . Og nu bar hun kanske hans barn . Men det var jo umulig. Det var jo meningsløst at ligge og gruble paa det . Men hvis det var sandt . Jenny sovnet tilslut det var ganske lyst ute allerede da. Hun sov tungt og drømmeløst. Men da hun fór op, vidvaaken, var det ikke stort lysere.
Nu synes jeg, her er fast grund at bygge på, og begynd så forfra. Og husk på, du har jo også opfindelsen at leve for. HJALMAR. Å tal ikke om opfindelsen. Det har kanske lange udsigter med den. GREGERS. Så? HJALMAR. Ja herre gud, hvad vil du egentlig, jeg skal opfinde? De andre har jo opfundet det meste i forvejen. Det blir vanskeligere dag for dag
Jeg tror jo, det vil bli en lykke saa stor, at jeg ikke rigtig kan forestille mig det nu. Et levende litet menneske, som bare hører mig til som jeg skal elske og leve for og arbeide for. Hører du jeg tænker jo sommetider, at da først blir der mening med mit liv og mit arbeide. Tror du kanske ikke, at da skal jeg kunne skape mig et navn, som er godt nok til barnet mit, Gert.
DEN FEDE HERRE. Ja, men bagefter, bagefter, min kære kammerherre! EN TREDJE HERRE. Jeg hører, mokkaen og maraschinoen skal kredentses i musiksalen. DEN FEDE HERRE. Bravo! Så kanske fru Sørby spiller os et stykke. Bare ikke fru Sørby snart blæser os et stykke, du. DEN FEDE HERRE. Å nej såmænd; Berta slår ikke hånden af sine gamle venner. Jeg tror ikke nogen la' mærke til det, Gregers. Hvilket?
Moren og søskende fik de ikke vite, hun hadde gjort det selv, saa vilde deres sorg om et aar bare være mild melankoli, naar de tænkte paa hende. Cesca og Gunnar vilde kanske sørge mest, for de vilde kanske forstaa, hun hadde været ulykkelig men hun stod jo bare i utkanten av deres liv. Den som holdt mest av hende, vilde vel sørge mest men ham hadde hun jo ingenting at gi til.
„Sandelig min hat! Jeg har nok faat øie paa det rigtige sted allikevel, jeg. Det er kanske en hule her. Og da
«Ta mig i haanden du, skal jeg følge dig forbi disse bikjene. Nei saa kold du er da har du ingen vaatter heller » Gutten ristet paa hodet. «Se her, put den andre haanden ind i muffen min vil du ikke? Du synes kanske ikke det gaar an at gaa med muffe, du som er gut?» Hun tænkte paa Nils, da han var liten. Ham hadde hun længtet efter saa ofte.
GINA. Imorgen får du nok ikke tid, Ekdal. Å jo visst, mor! GINA. for husk på de kopierne, som skal retuseres; her har nu været så mange bud efter dem. HJALMAR. Se så; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' færdige. Er her kanske kommet nye bestillinger også? GINA. Nej desværre; imorgen har jeg ikke andet end de to portrætterne, som du ved. HJALMAR. Ikke noget andet?
Dagens Ord
Andre Ser