United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Meld heller om de år, I var borte; den tid er vel ej på bedrift så arm; meget må I kunne mig berette; derude er jo verden både vid og varm, der er sindet og tankerne lette. GUDMUND. I kongens hal var jeg aldrig så fro, som dengang jeg var smådreng i det fattige bo. GUDMUND. Vel eder, dersom I kan takke fordi Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde?
NILS LYKKE. Så var det. NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er NILS LYKKE. I er Sten Stures søn, herre! NILS LYKKE. Også på mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders moder. NILS STENSSØN. Selsomt; vidunderligt! Men kan jeg da også tro ? NILS LYKKE. Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro.
Straks efter farens død red Bill ind til Mr. Majors i fort Leavenworth og bad om arbeide. Hvad kan en gut i din alder gjøre? spurte Majors. Jeg kan ride, skyte og gjæte, svarte Bill. Men jeg vil helst faa lov til at gaa med et av godstogene Deres som ekstramandskap. Det er voksen mands arbeide det og desuten farlig, svarte Majors tøvende.
LIND. Jeg må jo hilse på min nye slægt så tiden går alligevel tilspilde; men nogen yderligere forrykken af timeplanen lønned sig nok ilde. FALK. Og endda vilde du i forrige uge gå i den vide verden ud med sang. LIND. Ja, men jeg skønte turen blev for lang; de fjorten dage kan jeg bedre bruge.
Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå, misforstå mig ikke! Jeg mener ikke nu straks , men engang , senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært, og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, så lad mig sige jer ELINE. Herr ridder ! Men vær I fuldkommen rolig.
GINA. Jeg skønner ikke, hvad du mener. HJALMAR. Jeg vil vide, om dit barn har ret til at leve under mit tag. Og det spør' du om! HJALMAR. Du skal svare mig på dette ene: Hører Hedvig mig til eller ? Nå! Jeg ved ikke. Du ved det ikke! GINA. Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er Så har jeg ikke mere at gøre her i huset. GREGERS. Betænk dig på dette, Hjalmar!
DAGNY. Mit værk er jo alt det, som øvedes, at der blev yppet strid, at Thorolf faldt, at al den forhånelse overgik Gunnar og dig. Alt er jeg skyld i! Ve mig; så gode var mine kår; men aldrig blir jeg glad mere efter denne dag. Men før i de fem lange år i al den tid var lykken med dig? DAGNY. Kan du tvivle om det! HJØRDIS. Hm; igår tvivled jeg ikke, men DAGNY. Hvad mener du?
„Det har jeg selv tænkt,“ svarede den unge Pige ligefrem, „og jeg har allerede spurgt ham, men han siger, at han er alt for optaget og ikke kan afse en eneste Aften.“
„Nu blir du ganske haard til at dømme, Martin,“ sa Malinda til ham mildt. „Du maa nu huske at noget av skylden kan jo ogsaa ligge hos prestene.“ „Det vet jeg nok, men det undskylder ikke menigheten,“ sa Martin. „Det er jo ogsaa litt haardt at si at Bustad og W. U. er uomvendt,“ sa Malinda. „Ja, jeg kjender jo ikke deres hjerter,“ sa Martin, „men vi ser dem aldrig paa bønnemøterne.
HJALMAR. Blir han hjælpeløs? Ja, ja, tal nu ikke om det her. FRU SØRBY. Det nytter ikke at skjule det længer, så gerne han end vil. Han blir blind. Blir han blind? Det var da besynderligt. Blir han blind, han også? GINA. Det blir jo så mange. FRU SØRBY. Og en kan vel tænke sig, hvad det vil sige for en forretningsmand. Nå, jeg skal prøve på at bruge mine øjne for ham så godt jeg kan.
Dagens Ord
Andre Ser