United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


STRÅMAND. Det var og fordi hun skulde bort fra hovedstadens goder; men da vi havde samlet nogle skillinger, og da vi havde fåt de første tvillinger, gik det over. Bravo! De er stor som taler! Hold De derfor Deres ord! Skal mennesket forsage? Falk fortæller, at kaldet ikke er ringe heller; var det jo? FALK. Nej, pastor

CATILINA. Din tid er kostbar; førend dagen gryr du frygte kan et angreb Hør mig, ven! Du spøger vel? Det kan ej være muligt CATILINA. Vort anslag er forrådt, som jeg har sagt dig. Læg nu din kløgt og dygtighed for dagen. LENTULUS. Forrådt? Da ve os alle! Fejge usling! Nu skælver du; og du vil styrte mig ; du tror dig kaldet til en herskers stilling? LENTULUS. Tilgiv mig, Catilina!

Hvordan skal jeg Deres ord forstå? I standens medfør skal han offer tage . men ikke bringe Der er de tilbage. Hurra for offeret; ja det, som blir til højtids bragt i struttende papir! STRÅMAND. For går man året rundt i tørn og trinse, har man det igen til jul og pinse. Og "kaldet" lydes når det er tilstrækkeligt , selv om man hører til familjeskafferne!

Men det vigtigste av alt var at faa istand en skikkelig mottagelsesfest for de nye prestefolk. Imidlertid kom nypresten før de egentlig hadde ventet ham. Han svarte paa kaldsbrevet telegrafisk og sa at han vilde motta kaldet og reise fra østkysten om to uker.

Og da de røde flammer steg og slikked, og Roma sank i brune resters støv, da råbte jeg med høj og vældig røst, og maned Catos frænder op af graven; og tusend ånder kom og fulgte kaldet, tog liv og rejste Roma af sin aske. Ingen guder maner forgangenheden op i dagens lys, og fortids ånder stiger ej af graven.

Nu vendte også »Jomfruen« sig om, opdaged de to, Damen og Herren, hilste dem og fulgte dem med Øjnene. Jeg hilste ikke, eller måske hilste jeg ubevidst. Den røde Kjole gled opad Karl Johan og forsvandt. »Hvem var det, som fulgte hendespurgte »Jomfruen«. »Hertugen«, De ikke det? »Hertugen« kaldet. Kendte De Damen?« »Ja, såvidt. Kendte ikke De hende!« »Nejsvared jeg.

Dette syntes nogen av menigheten var litt underlig at han stod slik færdig til at motta kaldet med en gang; men nu var der ikke tid til at tænke paa den sak nu gjaldt det at bli færdig til han kom. Kirken fik de ikke tid til at gjøre noget med; men presteboligen maatte repareres, males og oppudses. Hos W. U. Nelsons hadde man det forfærdelig travelt disse to uker.