United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han kunde jo gaa hjem; men siden Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde hørt nævne de mange kontanter, havde der været saa mange antydninger og hentydninger og vink om alle de ting som hun og barnene absolut maatte have nye, at det kanske ikke var værd at holde for nær opunder der for det første. Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig paa at nyde livet.

Det også, ja; at skulle rippe op igen alle disse forviklede forhold . Jeg område mig; jeg ha' pusterum; jeg kan ikke bære alle byrderne en eneste dag. GINA. Nej, og det til i sligt styggevejr, som der er udenfor. Jeg ser, det papiret ligger her og slænger endnu. GINA. Ja jeg har ikke rørt det. HJALMAR. Mig kommer jo den papirlap ikke ved

Jeg frygter for, at han er en dødsdømt Mand.“ „Hvem er denne Myrtov?“ spurgte Tania. „En meget stilfærdig, ung Student, som ved en Forveksling blev arresteret for nylig i Stedet for Taras. Du ved jo, hvem Taras er ikke sandt?“ „Jo, naturligvis ved jeg det!“ svarede Tania. Taras Kostrov var en af Revolutionens mest begavede og populære Mænd.

Jeg skal udføre den, siger jeg. Der skal nok engang komme den dag, da . Og derfor er det godt, vi fik værelset lejet ud; for er jeg mere uafhængig stillet. Lid din Hjalmar, du. Han har brede skuldre, han; kraftfulde skuldre i al fald. Jo visst gør jeg ; men lad os først se at ham til køjs. HJALMAR. Ja, lad os det. HJALMAR. Er du alt der igen, Gina? GINA. Å ja, en får nok rappe sig.

Pastor Reierson hadde jo ogsaa talt engelsk i begravelser og ved mange andre anledninger, og nu de to sidste aar præket paa engelsk en gang i maaneden regelmæssig. „Men pastor Johnsons engelsk klang saa meget bedre,“ sa folk.

Hun vil holde koncert i Kristiania næste høst og se at faa sanginformationer. Det kan hun jo da ikke med barnet hvis hun ikke havde været gift staklen.» «Neinei. Kanske. Men det er ækkelt allikevel. Jeg har ikke sympati for frie forhold, hvis De mener, folk indlater sig med hinanden, skjønt de forutsætter, de blir lei hinanden.

Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt mig lang Island tilslut; derude de blå vande var jeg bleven gammel og grå, det bares mig for som jeg måtte ud dem engang til førend jeg ; ja, Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste til Thorolf er med? Hvor er han? ØRNULF. Ude skibet.

...«Jo, i Norge tusind Steder byde hvad I ønske Eder» sagde min Kaptain, traadt frem «Derfor, Johnny, følg mig hjem! Der er tusind stille Dale hvorom Ingen har hørt Tale, og som kun en enlig Trost har for tause Skove rost Dale, hvis vidunderhøje almagtslige Majestæt ganske vist af fremmed Øje ei endnu er bleven seet.

«Jo Cesca.» «Aa hvor jeg har været fortvilet du. Men jeg kan da ikke gjøre for, at jeg er skapt slik? Og saa naar vi var ute med de andre kunstnerne, saa blev han i daarlig humør. Han sier ingenting, men jeg skjønner, han synes, jeg koketterer med dem.

Å nej, når man ikke griber sig an, GINA. Men hvad skal jeg da gøre? Jeg sætter jo i aviserne alt det jeg årker, synes jeg. HJALMAR. Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjælper til. Og har der vel ikke været nogen og set værelset heller? GINA. Nej, endnu ikke. HJALMAR. Det var jo at vente. Når man ikke er om sig, . Man ta' sig rigtig sammen, Gina!