United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
JENSEN. Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han. PETTERSEN. Jøss', Jensen, De kan da vel skønne, at det er mig, som spanderer. For jeg synes, en skal være sjangtil imod bedre folk, som det er gåt så ilde med. JENSEN. Har han spillet bankerot da? PETTERSEN. Nej, det var nok værre end som så. For han kom på fæstningen. JENSEN. På fæstningen! Hys, nu går de fra bordet.
Imorgen da først til Bedlam! Saa en Flaske, ud det triste Syn at vaske! Saa ombord! og saa herfra!» «Luk, Bevogter! Himlens Gud. Hvad jeg saae i denne Celle! Blev jeg hundred Aar ilive, ingen nye Rædsler drive, kunde det af Mindet ud. Men lad Portneren fortælle dig, Kaptain, om denne Gale. Du kanhænde af hans Tale kjender gysende igjen en agtværdig engelsk Ven.»
»En Bif!« råber Jomfruen ud gennem en Luge. Jeg slog mig ned ved et lidet Bord for mig selv lige indenfor Døren og gav mig til at vente. Det var lidt mørkt der, hvor jeg sad, jeg følte mig nokså godt skjult og satte mig til at tænke. Nu og da så Jomfruen hen på mig med lidt nysgærrige Øjne.
I den Tid var både Sengen og mit lille vaklende Skrivebord oversvømmet med Notiser og beskrevne Blade, som jeg vekselvis arbejded på, føjed til nye Ting, som kunde falde mig ind i Løbet af Dagen, strøg over, frisked op de døde Punkter med et farvefuldt Ord hist og her, sled mig fremad Sætning for Sætning med den værste Møje.
De har kanske ovenikøbet tænkt ved Dem selv, at jeg var en yderlig fattig Mand, som sad her i min bedste Puds, uden et Etui fuldt af Cigaretter i Lommen? En sådan Behandling, som Deres, er jeg ikke vant til, skal jeg sige Dem, og jeg tåler den Gud døde mig ikke, hverken af Dem eller nogen anden, så meget De ved det!« Manden havde rejst sig.
GUDMUND. Så mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster gå ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig så lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.
Da gav han ikke efter paa den maaten for sin lyst til at være sammen med dig. Skjønt . Han snakket ogsaa til mig om, at vi burde bort bort her fra byen begge. Jeg vet ikke . Er det ikke han, som har sat dig paa dette at reise ?» «Dette her med at reise til Holmestrand fandt jeg paa selv. Men han snakket om igaar, at vi burde ikke bo her i byen, naar naar vi giftet os »
Jeg havde altså næsten færdigt et mærkeligt Drama, sagde jeg; der mangled mig bare et Par Scener, og jeg slog på, at det kunde blive opført på et eller andet Teater, inden jeg selv vidste Ordet af det. Om hun nu vilde gøre mig denne store Tjeneste, så . . . . Men Madamen havde ingen Lampe. Hun tænkte sig om, men husked slet ikke, at hun havde nogen Lampe nogen Steder.
Det havde ingen Hast; i værste Fald kunde jeg søge ud i Skogen et Sted, jeg havde hele Byens Omegn at tage til, og der var ikke Kuldegrader i Vejret.
„Nei, den slags mennesker lar ikke mange chancer gaa fra sig,“ svarte Sir Ralph. „Men hør her, Dale, hvorfor ikke heise ham op, hvis det da er mulig at faa ham ombord? Jeg mener ikke for at ta de pengene han tilbyr os, naturligvis. Kommer han, skal han være vor gjest.