United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Nej, jeg mener, det behøves ikke, for ikveld er far godt oplagt alligevel. Det er bedre, at vi har det med værelset til en anden gang. Er du glad, når du har noget godt at fortælle far, når han kommer hjem om kvellerne? HEDVIG. Ja, for så blir her mere fornøjeligt. Å ja, der er noget i det. Skal bedstefar ha' noget i køkkenet? EKDAL. Skulde så, ja. Bliv bare siddende.
Petersborg, at jeg rigtig har lært hende at kende og ved, hvilken sjælden Kvinde hun er,“ svarede Tania begejstret. „Jeg vil rimeligvis ikke faa Lejlighed til at træffe Dem saa ofte, Tatiana Grigorievna, men alligevel kom jeg her i Aften med det Haab, at det maatte lykkes mig at blive Deres Ven!“ sagde Andrey. „Jeg haaber ikke, at De føler Dem krænket derved.“
FRU SØRBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at årgangene kan være højst forskellige. De gamle årgange er de fineste. DEN NÆRSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle! FRU SØRBY. Å, langt ifra. DEN TYNDHÅREDE. Ser man det! Men jeg da, søde fru Sørby ? DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til? FRU SØRBY. Dem regner jeg til de søde årgange, mine herrer.
En, som man sier om til sig selv herregud, la mig se hende lykkelig, for hun fortjener det for hun er ren og skjøn og varm og fin og begavet og god. Saa man kan be, gud, gi hende alt, jeg ikke fik. Jeg synes, det er en lykke, lille Jenny, at jeg kan be slik for dig . Nei det er ikke noget at bli ræd for, liten .»
På Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.
I må tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er så lidet min egen herre. Der gives visse ting, som må holdes dulgt, hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra den kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg svor ved Knut Alfsøns lig. Jeg vilde så nødig tro ilde om eder.
Jeg måtte ikke optage det fortrydeligt, det var aleneste en nødig Begæring. Venskabeligst Madam Gundersen. Jeg skrev en Ansøgning til Købmand Christie Grønlandsleret Numer 31, lagde den i en Konvolut og bragte den ned i Kassen på Hjørnet. Så gik jeg op på mit Værelse igen og satte mig til at tænke i Gyngestolen, mens Mørket blev tættere og tættere.
Og min Hjærne begyndte at fable om et stort Råd i Himlen, hvor det netop var bleven besluttet, at jeg skulde vinde, vinde kapitalt ti Kroner for en Føljeton . . . . Blot jeg nu havde et Sted at ty hen til for Natten! Jeg overvejer, hvor jeg bedst skulde kunne stikke mig ind, blir så stærkt optagen af dette Spørgsmål, at jeg står stille midt i Gaden.
Imidlertid var det grønne Sengetæppe mig til Besvær; jeg kunde heller ikke være bekendt at bære en sådan Ting under Armen midt for alle Folks Øjne. Hvad måtte man mene om mig? Og jeg gik og tænkte mig om efter et Sted, hvor jeg kunde få det forvaret indtil videre.
Vil du det helst av alt i verden?» «Jeg er saa glad i dig Helge.» Hun graat fortvilet og sagte. «Tak,» sa han. Og han tok og kysset hendes haand. «Du kan jo ikke for, stakkars liten, at du ikke elsker mig. Det vet jeg nok.» «Helge,» klaget hun bønlig. «Du kan ikke si det Jenny, at jeg skal bli, for du kan ikke leve uten mig.
Dagens Ord
Andre Ser