United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naturligvis var Jack og Tony dagens misundte hovedpersoner blandt skolegutterne. Rygtet om at de skulde faa flyve med tilbake til Langley-sletten, var alt sivet
Han kom naturligvis, og uten at ane det dumpet jeg midt oppi det med en kjeltring. Da det var i juleferierne, hadde jeg mine to gutter, Jack og Tony, hjemme, og nu kom de ogsaa ind i historien om familieskatten. For flere aar siden, før min hustru døde, hadde hun fortalt smaagutterne noget av denne romantiske historie om skatten.
Hvad et pludselig forræderi angaar, saa indestaar jeg for at jeg skal kunne beskytte baade mig selv og Dale mot det.“ „Hvad mener du med det, far?“ spurte Jack. „Bry dig ikke med det, lille hr. nysgjerrigper,“ svarte han smilende. „Bli du bare her og hjælp Longley.“ Dermed gik Sir Ralph. Men førend han gik ned paa platformen, gik han indom oplagsrummet. Forræderi.
Efter frokost stod gutterne sammen med sin far og saa ut paa de vilde, øde og ubebodde trakter under dem. „Her er endnu uopdagede regioner,“ forklarte Sir Ralph. „Nogen av indbyggerne her er berygtede menneskeætere.“ „Faar haabe ikke Kerr stopper motorerne sine netop her, da,“ sa Jack tørt. Efter lunch stod Sir Ralph igjen i taarnvinduet med sin kikkert.
Derfra kunde de se kameraterne nede paa marken, og fik anledning til nok en avskedshilsen med vifting og vinking. Imidlertid hadde Dale og Kerr indtat sine pladser. Og mens Jack og Tony fremdeles stod og stirret ut gjennem vinduerne, blev pludselig gutterne, lærerne og terrassen borte for dem. De vendte sig om i største forbauselse og fik se Dale staa ved styrehjulet og le til dem.
„Ja, er du noget til mand, Jack, saa faar du Dale til at flyve den flyvemaskinen over til os igjen i næste semester og ta en tur med os allesammen,“ sa en av dem. „Intet mindre end en serie med luftreiser,“ bemerket Sir Ralph. „Jeg skal selvfølgelig forebringe saken for Dale. Men kom nu, din slyngel,“ sa han til Jack og grep ham i armen.
Sir Ralph mente at der nu paa en stund ikke vilde bli noget merkelig at se ut efter. Han foreslog derfor at de skulde gaa ind i salongen og faa sig en kop te. „Hvad sier dere til det? Gutterne mine vil være kokker.“ Jack og Tony var henrykt over dette forslag, og skyndte sig ind i det bakerste rum, hvor de øieblikkelig gav sig ikast med den elektriske kokeovn.
Mens Dale manøvrerte nedover, gik Sir Ralph over til Longley og gutterne. Baade Jack og Tony var alvorlige og forfærdede over det skuespil de hadde været vidne til. „Far hvor mange av de indfødte har vi dræpt?“ spurte Jack.
Tony blev rød; og da Jack fortalte at det var Tony som hadde gjort det, fik han ros av sin far. Likeledes Jack, som Tony fortalte hadde hængt sig fast i armen paa den manden som vilde slaat Kerr. „Jeg tænker vi var kloke som tok Jack og Tony med os, jeg,“ sa Dale. Sir Ralph sa at han virkelig var stolt av gutterne sine. Men der var altsaa farer. De fik nok se til at være forsigtigere.
Efter møtet kom han frem og talte med Martin Warnes. „Hvor mange har De omvendt?“ sa Youngberg. „Aa, vi holder ingen folketælling,“ sa Martin. „Ja, men De har dem vel til at række op haanden,“ sa Jack. „Nei, vi har ikke gjort det,“ sa Martin. „Det var da rart,“ sa Jack. „Der borte i Rutherford hvor jeg var, hadde vi alle til at række op haanden som vilde bli frelst.
Dagens Ord
Andre Ser