United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter slaget ved Tulepo blev Smiths kavaleri sendt til Missouri, senere til Kansas og Arkansas, hvor Bill tok del i mange kampe, og som speider og depecherytter for generalene McNeil, Blunt og Pleasanton ydet nordstatstroppene uvurderlige tjenester. General Smith saa Bill først igjen i 1876, da han i spidsen for syvende kavaleriregiment blev sendt ut mot Kiowa- og Comancheindianerne.
Saa la han haanden paa Sir Ralphs arm og sa ærgerlig: „La os gaa. Jeg holder ikke ut at høre den grøtete stemmen hans længer.“ „Nei, ikke jeg heller,“ sa Sir Ralph og smilte. Men før de hadde faat vendt sig, hørte de tyskerens stemme igjen: „Saa bringe De altsaa ulykken over Dem selv.“ Dermed gik han et skridt tilbake og løftet den ene armen litt.
De andre nikket, og Dale lot aeroplanet gaa ned igjen omtrent til samme sted hvor de før hadde landet. Ikke før var flyvemaskinen stanset, før de drog opover til det gamle sted. Men for ogsaa at gi Kerr en leilighet til at se stedet, vilde Dale denne gang bli tilbake paa flyvemaskinen.
Studentens navn var egentlig Larson, men da der var saa mange Larsons og navnet mindet sterkt om det gamle norske navn Lars, hadde han forandret det til Lewis; istedenfor Gregorius Larson het han nu George Lewis. Student Lewis hadde ogsaa læst teologi i to aar og hadde kun ett aar igjen, saa det kunde jo ha sin betydning for menigheten at bli kjendt med ham, mente W. U. Som sagt saa besluttet.
Jenny hadde ikke giddet følge med, saa hun blev hjemme og drev dagen bort i haven læste for ikke at tænke og satte sig til at strikke mønsterstrikning, fordi hun ikke kunde holde tankerne samlet ved romanen. Men hun gik surr i tællingen, rekket op og strikket igjen og skulde tvinge sig til at passe paa . Cesca kom ikke til middag, som hun hadde sagt.
Ved at holde langs landet paa nordsiden, og derefter snige sig over sundet og stikke forsigtig ud igjen paa den anden side, mente Ratje at de kunde undgaa at blive seet; men ikke at blive hørt, for «Styggen» pæset og stønnet, som om den vilde avertere sin nærværelse for hele verden. Følgen var at de blev praiet fra fyret; men uden at svare dampet de videre i natten.
Han ser hende og stanser, men fatter sig straks. „God kveld!“ sier han. „Nei, god kveld, Martin, er det du som er ute og færdes?“ „Ja, jeg kjøpte nogen blomster med mig fra storbyen,“ sa han. „De har nu staat hjemme i vand, saa de er litt falmet, men jeg vil allikevel lægge dem paa min mors grav,“ sa han. „Du vet hun ligger her borte i hjørnet av gravgaarden.“ „Det var merkelig du skulde komme just nu naar jeg sat og tænkte paa dig,“ sa Malinda. „Ja saa, tænkte du paa mig?“ sa Martin. „Ja, det gjorde jeg,“ sa Malinda. „Ja, det er jo godt at nogen tænker paa mig og,“ sa Martin. „Jeg har følt saa ensom idag siden jeg tok avsked med pastor Reierson igjen,“ sa Malinda. „Det er vel din fars grav du sitter paa,“ sa Martin.
Da han naadde leiren og meldte sin ankomst, kjendte generalen ham ikke igjen i hans forklædning. Men da Bill gav sig tilkjende og avla sin rapport, høstet han stor ros av generalen, hans dristige færd blev snart kjendt av hele hæren, og han blev gjenstand for stor beundring.
Blek, graagrøn bølget kampanjen rundt dem til alle kanter under den lyse vaarhimmel og de trillende lerker. Dens grænser tapte sig i soldisen. Byen derinde bak dem blev bare til en lys hildring, og fjelde og skyer gik sammen, og akvadukternes gule buerækker kom ut av lystaaken og blev borte igjen ind mot byen.
Sangkoret sang baade før og efter likprækenen og tilslut sang Malinda Anderson: „Den store, hvite flok vi se.“ Saa førtes liket ut og blev lagt til hvile under en stor „cottonwood“ paa Glenfield kirkegaard. Men da alle folk hadde fjernet sig, endog Reiersons familie, var der to unge mennesker som stod igjen ved sin forhenværende sjælesørgers grav. Det var Martin Warnes og Malinda Anderson.
Dagens Ord
Andre Ser