United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


Aa ja, jeg har haft en rædsom Drøm!“ sagde Andrey, som nu var helt vaagen. „Jeg saa Boris og Vasily, og de kaldte mig for en Forræder og det frygtelige var, at jeg fortjente det.“ „Det var netop det Ord, du raabte højt, idet jeg kom hen til din Seng!“ svarede Georg. „Gjorde jeg? Naa, saa er Fornærmelsen jo ikke saa stor,“ svarede Andrey smilende og fortalte Vennen sin Drøm. Afsked og Slutning.

Idet han greb en lille, grøn Pose paa fem, seks Tommers Længde, faldt der en besynderlig Genstand ud, som han først tog for et Stykke Legetøj. Det var en Træklods paa vel en Tommes Højde, stillet paa et lille bitte Fodstykke. Nogle lange Læderremme var fæstet til det og antydede, at det maatte være en Brugsgenstand.

Imidlertid kunde intet endnu siges sikkert, alt afhang af Autoriteterne i St. Petersborg. De sammensvornes Arbejde blev under disse Forhold endnu vanskeligere, idet den mindste Uforsigtighed, som kunde bringe Politiet paa Spor, utvivlsomt vilde føre til, at alle fire Fanger uden Skaansel mistede Livet.

Der gled en let Rødme over hans Pande, idet hans slanke, muskelstærke Fingre med nervøs Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bedækket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en uregelmæssig, sammentrængt Haandskrift. Helene, der ikke syntes at være mindre utaalmodig end han, gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne læse i Brevet.

Godt!“ var alt hvad Sir Ralph svarte. Men der laa adskillig uttryk i det ene ord. Dale smilte da han la hørerøret ned. Det var en deilig eftermiddag Sir Ralph kom kjørende for at bese den nye flyvemaskine. Solskinnet strømmet ind gjennem de høie vinduer i den store hal hvor den stod opstillet, idet han kom ind sammen med Dale, Kerr og Longley.

Idet rydningen sank under dem, hørte de Longley si: „Sir Ralph, har jeg tilladelse til at gi de fyrene dernede en liten lærdom tilslut?“ „Hvordan mener De?“ „Jeg hadde lyst til at slippe ned den bomben jeg har i kanonen, akkurat saa nær maskinen at de bestene paa platformen kunde bli oversprøitet av jord og støv uten at bli saaret. Faar jeg lov?“ „Værsaagod! Det skræmmeskuddet vil de ha godt av.“

Og idet hun lagde begge sine Hænder paa hans Skuldre, bøjede hun sig spøgefuldt tilbage, saa at han kunde se hende lige ind i Ansigtet. „Nej, det er du ikke,“ svarede han og kyssede hende.

Men hvis Menneskemængden derimod kun skulde være ringe, skulde de sammensvorne spredes paa forskellige Steder, idet Andrey med sine ti Mand dannede en Slags Avantgarde. Det blev da hans Opgave at standse Processionen paa dens Vej og give de andre Tid til at indfinde sig paa Kamppladsen. „Se saa!“ sagde Andrey. „Nu er det Tid at gaa hen og hente Vaabnene. Klokken er halv otte.“

Og Moderen, denne frugtsommelige Kone, der dominerer hele den trange Gade med sin Mave, svarer det tiårige Barn, idet hun griber ham i Armen og vil have ham med: »Sh! Hold Snavel'n din! Jeg mener, du bander ogsål Du bruger Kæften, som om du skulde været Ludderhus i årvis! Nu kommer du ind!« »Nej, jeg gør ikke det!« »Jo, du gør det!« »Nej, jeg gør ikke det

Men pludselig hændte der noget, som gjorde en ende paa Bills ubeslutsomhet. En morgen, da han drev omkring i leiren, saa han en mand gaa ind i general Forrests telt. Idet manden løftet op teltdøren, kjendte Bill ham igjen. Det var spionen fra Kansas, som paa en eller anden maate maatte ha sluppet væk fra general Smith og nu var kommet for at avgi beretning til Forrest.