United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu kan vi følges ad til glemselsfloden og over floden, hvor det aldrig dages, dog først jeg søge vil hans lig derude, vil mætte mig ved synet af de skønne forhadte ansigtsdrag før de forstyrres af sol, som rinder, og af ravn, som venter. Hvad nu! Hvad glider over engen hist? Er det kun sumpens dunster, som sig tætner i morgenkulden til et samlet billed? Nu nærmer det sig. Catilinas skygge!

Instinktsmæssig stiled jeg opad Byen, drev bort endel Tid Vejen mellem Torvet og Grændsen, læste »Aftenpostensom nylig var sat Tavlen, gjorde en Sving nedi Karl Johan, vendte derpå om og gik lige op Vor Frelsers Gravlund, hvor jeg fandt mig et roligt Sted Bakken ved Kapellet. Jeg sad der i al Stilhed og døsed i den våde Luft, tænkte, halvsov og frøs. Og Tiden gik.

Om bygden laa skogen olivengrøn med et vaarlig, violet skjær i bjerkesnarene. Et enkelt snestrip laa grønhvitt i skyggen mot nord. Utover hele bygden rislet der lærketrill fra usynlige fugler den dag. Han tok igjen to hvitluggede smaaunger, som trasket efter veien med et matspand. Fattig klædd, paa lauparskor labbet de i sølen. «Hvor skal dere hen da, smaa barn

CATILINA. I templet har jeg vidst at slippe ind, har flere gange set og talt med hende. O, hvilken forskel mellem denne kvinde og min Aurelia. CURIUS. Du elsker begge engang? Nej, det kan jeg ej forstå. CATILINA. Besynderligt. Jeg fatter det ej selv. Og dog jeg elsker begge, som du siger. Men hvor forskellig er ej denne elskov!

Men nu er alt overstaaet!“ udbrød han jublende. „Nu er vi lykkelige aa Gud, hvor vi er lykkelige!“ Og han trak hende hen til en Stol, knælede ned foran hende og bedækkede hendes smaa, kolde Hænder og hendes søde, blussende Ansigt med glødende Kys. „Og jeg, som troede, at du var forelsket i Georg!“ sagde han endelig.

Endnu bare halvvaaken skulde han netop til at bryte ut i et høit fryderop over, at Dave allerede var kommet tilbake, da han til sin forfærdelse saa, at det var en Sioux-indianer med den rødgule krigsmaling i ansigtet, som stod bøiet over ham. Mens indianeren spurte ham ut om, hvad han bestilte her og hvor mange der bodde i hulen, fyldtes det lille rum med rødhuder.

Nej, nej tak. , du kan jo sætte lidt ind alligevel. Skulde du ha' en skalk, var det bra'. Og la' det være tilstrækkelig smør , du. Hun ser da ellers nok sa frisk og sund ud, synes jeg. GINA. Ja, ellers mankerer hun, gud ske lov, ingen tingen. GREGERS. Hun kommer visst til at ligne Dem med tiden, fru Ekdal. Hvor gammel kan hun nu være?

Ja, Far!“ Smugleren ønskede sine Gæster lykkelig Rejse og fulgte dem høfligt til Haveporten, hvor han gentog sin Ordre til Sønnen. Det var for Resten overflødigt. Hans var en forstandig Knøs, der nok skulde vide at klare sig og sikkert vilde gøre Professionen Ære den hans Far og Forfædre i en lang Aarrække havde drevet.

Der gik et minut og to og tre. Situationen blev næsten lummer, og Ratje gjennemgik i stilhet sit synderegister. Der var jo desværre et og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed ikke var saa blankpoleret, som den gjerne burde være.

Til Buffalo Bills sidste hvilested blev valgt en plass, som neppe kunde tænkes bedre. Han blev begravet paa Mount Lookout, en 8000 fot høi fjeldtop over Denver. Fra dette punkt har man en vid utsigt over de fire staterne, hvor han utførte de fleste av sine bedrifter: Nebraska, Kansas, Colorado og Wyoming.