hviske

Ha-ha; det stirrer hende nok for stivt i øjnene! BJØRN. Jomfru Eline, hør mig! ELINE. Hvem var det, Bjørn? Hvem var det? BJØRN. Det så I ligeså grant som jeg. ELINE. Nu vel? Hvem så jeg? BJØRN. I så eders moder. Jeg har hørt hende hviske og vånde sig som en uløst sjæl. Og visen siger jo ; ah, nu véd jeg det! Nu véd jeg, at BJØRN. Stille! BJØRN. Hvad er der nu?

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt

Jeg rejser mig op i Sengen og siger: Det findes ikke i Sproget, jeg har opfundet det, Kuboå . Det har Bogstaver som et Ord, ved sødeste Gud, Mand, du har opfundet et Ord . . . . Kuboå . . . . af stor grammatikalsk Betydning . . . . Jeg sidder med åbne Øjne, forbauset over mit Fund, og ler af Glæde. Så begynder jeg at hviske; man kunde belure mig, og jeg agted at holde min Opfindelse hemmelig.

Knut Hamsun - Sult

Den brede brystning var som skreven fuld af fremtidsveksler på poetisk guld; hver vinge var en bundt af epigrammer, som slår i vejr og vind, men ingen rammer; den lange hale var et tidens digt, der skulde synes slægtens fejl at piske, men som kun drev det til så småt at hviske om et og andet, der har brudt sin pligt. Slig lå De magtesløs for mig og bad: "Å, sæt mig op i vester eller øster!

Henrik Ibsen - Kærlighedens Komedie

I har jo selv med egne øjne fornummet OLAF SKAKTAVL. Ja-ja, kvindesind er en utryg grund at bygge på. Se jer for skulde I dog. FRU INGER. Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje med dem. Men skulde det endog lykkes ham at fange hende i sit garn, da behøver jeg blot at hviske hende to ord i øret, og så OLAF SKAKTAVL. Hvad så?

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt