United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jenny nikket: «Jeg vet nogen mennesker, som jeg er glad i saan at det vilde gjøre mig vondt, om jeg visste, de var bedrøvet, og glad, naar det gik dem godt. Men jeg kan hverken gjøre dem større sorg eller glæde. Det har været saan altid. Og det var det, som hemmelig gjorde mig saa ulykkelig og længselsfuld før at her gik jeg, og det var ikke noget menneskes lykke, at jeg var til.
For overklasseindivider kjæmper aldrig for sig selv de føler sine egne uuttømmelige resurser de øser ut til de fattigere kjæmper for at skaffe lys og luft til hver liten evne av godt og vakkert hos smaasjælene de som hverken er det ene eller det andet gode, naar de har raad til det slette, naar proletariatet tvinger dem til det.
GINA. Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget værelse for Dem, det. HJALMAR. Men, Gina, hvor kan du da sige det? GINA. Jo, for det værelset er hverken stort nok eller lyst nok, og GREGERS. Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal. HJALMAR. Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse; og slet ikke så ilde møbleret heller. GINA. Men husk på de to, som bor nedenunder.
Der lagde sig en Rødme over hendes Pande, og en egen Følelse, der hverken var Had eller Hævn, fik hendes Hjerte til at bæve og hendes Øjne til at flamme. Her i dette fattige Værelse, i
Han er her, siger jeg! JENS BJELKE. Ja, men hvad havde så været rimeligere end at vi havde fundet porten både stængt og under forsvarlig vagt? Gid vi havde; så kunde jeg da fåt brug for mine krigsknægte NILS LYKKE. Men i det sted åbner man porten nokså høfligt for os. Pas på; svarer fru Inger Gyldenløve til sit rygte, så lar hun det ikke skorte sine gæster hverken på mad eller drikke.
Derfor gir jeg Dem det ord som mine papirer sier at jeg skal si. Ordet er „ Giv “.“ Hverken Dale eller Sir Ralph sa noget paa en stund. Men saa satte Sir Ralph i at le. „Paa min ære, det ordet sier ikke stort! Men vi maa naturligvis ha de øvrige ord ogsaa for at faa sætningen utfyldt.“
Jeg ser skikkelser for mig, så livagtigt, at jeg kunde gribe i dem. Er jeg ikke længer rådig over min forstand? Det går over. Det har ingen nød; det går over. Hvor her er fredsælt i salen inat. Hverken fædre eller frænder ser truende på mig. Det trænges ikke at hænge dem indad imod væggen. Vi vil sejre; og så står jeg ved målet. Jeg får mit barn igen. Ved målet? At få ham tilbage?
Jeg vil reise op paa fjeldet. Hører du Helge jeg vil finde igjen mig selv jeg vil bli din Jenny, som jeg var i Rom. Jeg vil Helge jeg vet hverken ut eller ind men jeg vil . Naar jeg blir rolig jeg skriver til dig saa kommer du og saa er jeg bare, bare din egen Jenny igjen » «Jenny,» sa Helge sagte. «Jeg er min mors søn. Vi er kommet bort fra hinanden vi er kommet bort fra hinanden allerede.
«Tror du,» spurte Jenny, «at det er saa let at finde tilbake til det maalet » «Nei. Men maa man ikke?» sa han næsten barnslig. «Hvadfor et maal hadde jeg forresten,» sa hun pludselig heftig. «Jeg vilde leve, saa jeg aldrig behøvet at skamme mig, hverken som menneske eller som kunstner. Aldrig gjøre en ting, som jeg selv tvilte paa var rigtig.
For Relling og Molvik kommer nok også herop, tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser du, og så måtte jeg jo GINA. Nå, skal vi ha' de to også? HJALMAR. Herre gud, et par stykker mere eller mindre; det gør da hverken fra eller til. GINA. Er det noget, som bedstefar vil ha'? EKDAL. Å nej; det kan være det samme. Hm! Pas endelig godt på ham, så han ikke går ud.