United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Jeg skal høre hvad det er,“ sa Dale og fór op. Idet flyveren kom springende, pekte Sir Ralph ned og sa: „Jeg fik øie paa den damperen for omtrent fem minutter siden. Den kom pludselig tilsyne i en revne i taaken. Jeg agtet først ikke stort paa den; men saa fik jeg se at den sendte op røkraketter. Den maa være i nogenslags nød, hvad? Skal jeg forandre kursen, og se at komme ned til den?“
Som elskovs friprest står du midlertidigt . sent eller tidlig skal der avanceres; men det er selv mod skik og vedtægt stridigt, om allerede nu du ordineres. LIND. Ja dersom ej grossereren FALK. Hvad han? Å, det er noget, Lind kun ind sig bilder. LIND. Sig ikke det; det aner mig han skiller mig ved min lykke, når og hvor han kan.
Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt! FRU INGER. Du? Hvad har du i sinde? ELINE. Jeg går min vej, ligesom I går eders . Hvad jeg har i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at vove alt for vor retfærdige sag. FRU INGER. Da vil du få en hård dyst at bestå.
Kapteinen paa „Grand Falls“, en firskaaren mørk mand, svarte øieblikkelig: „Aeroplan, hallo! Kast taugstigen ned, hvis dere er færdige. Hr. Rockerman sier at det er ikke første gang han klatrer op ad en slik.“ Den lille mand som stod ved siden av kapteinen, tok cigaren ut av munden og svinget den muntert, for paa denne maate at bekræfte hvad der var blit sagt.
Jeg har snakket med ham og han har kysset mig, og jeg slog ikke til ham jeg hørte paa alt han sa, og jeg slog ikke til ham midt i ansigtet. Jeg er ikke glad i ham det vet jeg nu, og endda har han denne magten over mig. Vet du, at jeg er ræd jeg tør ikke bli, for jeg vet ikke, hvad han kunde faa mig til. Naar jeg tænker paa ham nu, saa hader jeg ham men jeg blir liksom forstenet, naar han snakker.
Og jeg stamper i Gaden flere Gange og gentager: Hvad skal jeg gører En Herre går just forbi og bemærker smilende: »De bør gå og begære Dem anholdt.« Jeg så efter ham. Det var en af vore bekendte Damelæger, »Hertugen« kaldet. Ikke engang han forstod sig på min Tilstand, en Mand, jeg kendte, og hvis Hånd jeg havde trykket. Jeg blev stille. Anholdt? Ja, jeg var gal; han havde Ret.
DEN FEDE HERRE. I et godt madhus er det en ren fornøjelse. DEN TYNDHÅREDE. Herre gud, når det gælder kampen for tilværelsen, så FRU SØRBY. Det har De ret i! Du må snakke med, Hjalmar. Hvad skal jeg snakke om. DEN FEDE HERRE. Tror ikke De, herr grosserer, at Tokayer må ansés som en forholdsvis sund drik for maven?
De talte til langt ud paa Natten i Zinas Spisestue, hvor der var redt Seng til Andrey. Annie Vulitch havde forlængst begivet sig til Ro. Andrey maatte fortælle Zina alt, hvad han vidste om Vennerne i St. Petersborg, om Georg, Advokat Repin og Tania; men han vogtede sig vel for at røbe sine Følelser for den unge Pige.
Annie Vulitch tog liden Del i Samtalen; begravet i en uhyre Lænestol med de bitte smaa Fødder dinglende i Luften, lyttede hun til de andres Tale, medens hendes livlige, sorte Øjne bevægede sig fra den ene til den anden. Zina var i Færd med at forklare Andrey den Plan, de havde lagt til Boris’ og hans to Kammeraters Flugt, og spurgte til sidst, hvad han mente derom.
Alt andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! DAGNY. Men det kan du jo lige godt. GUNNAR. Ingen ved hvad lod mænd kan møde; kan hænde, Sigurd, at det er sidste gang vi træffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hjælpsom i det længst e. DAGNY. Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag. Vel, lad så være!
Dagens Ord
Andre Ser