United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa blev jeg med hende ut og kjøpte middagsmat jeg skulde spise hos dem og saa kom Ahlin og hun ut i kjøkkenet og da endelig maten var færdig, saa var de smaa krøllerne hendes ganske svedt men middagen var forresten ikke værst. Og saa vasket hun op saa klodset og tungvint rendte bort og skyllet hvert stykke under springen ja Ahlin og jeg hjalp til; jeg gav hende endel gode raad og saan da, vet du
BENGT. Hverken eders økse eller eders kniv eller hvad andet værge, I bærer hos jer. MARGIT. Thi da kan I ingensinde håbe på noget svogerskab med mig. BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til. BENGT. Og når vi har bestemt os til noget, så står det fast. KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautesøn. Jeg har det på samme sæt; og jeg har nu engang drukket på svogerskab mellem os.
Jeg gav et lidet hæst Råb; det var virkelig, som om jeg havde fået et Slag. »Hvad?« sagde hun. »Jeg syntes. De sagde noget? Vi har fået en Rejsende, og vi må have dette Værelse til ham; De får ligge nede hos os inat; ja, De skal få egen Seng der også.« Og førend hun havde fået mit Svar, begyndte hun uden videre at samle sammen mine Papirer på Bordet og bringe Uorden i dem allesammen.
LENTULUS. Hvorledes, Catilina, du vil ændre din levevis? Ha-ha; du spøger vel? CATILINA. Det er mit alvor, ved de store guder! CETHEGUS. Nu, så er ingen udvej med ham mere. Kom, Lentulus; vi melde må de andre, hvad svar han gav os. Vi vil finde dem i muntert gilde hist hos Bibulus. CATILINA. Hos Bibulus? Hvor mangen lystig nat jeg sværmet har hos Bibulus med eder!
Ville lokke fru Inger i fælden, og så gavne hendes sag på det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.
Hos Zina, hvor Andrey havde søgt Tilflugt, var man imidlertid i den største Ængstelse for Vasilys Skæbne. Da Morgenen kom, og Timerne gik, og han endnu ikke viste sig, blev man for Alvor urolig.
Dagens Ord
Andre Ser