United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
I sin Egenskab af Forretningsmand kunde Andrey imidlertid ikke altid sidde hjemme, det vilde se mistænkeligt ud; desuden var det nødvendigt, at han traf Zina, som var Midtpunktet for og Lederen af hele Bevægelsen. Følgelig gik han hver Morgen ud og mødtes i Løbet af Formiddagen paa et forud aftalt Sted og paa et bestemt Klokkeslæt enten med Zina eller endnu hyppigere med Annie Vulitch.
Jeg blev fastere og fastere bunden til denne Beværtning, dette Logihus for Rejsende, hvor jeg havde fået bo, trods min Forkommenhed. Mine Penge var for længe siden opbrugte, og jeg vedblev alligevel at gå og komme på dette Sted, som om jeg havde Ret dertil og hørte hjemme der. Værtinden havde endnu intet sagt; men det pinte mig alligevel, at jeg ikke kunde betale hende. Således forløb tre Uger.
Der du siger du har hjemme?» spurgte Han, men med en Stemme, som et Zittrende bevæger, mens en Blegnen paa hans Kinder over deres Rødmen rinder «Der? det lille hvide hist? Een Etage, med en Kvist?» «Netop det! Javist! javist!» svarte jeg saa fort jeg kunde, «Netop det, saasandt jeg lever!
Min mor er nemlig bare nitten aar ældre end jeg. Og da jeg var elleve aar, saa giftet hun sig igjen, og det gjorde hende endda yngre . Det er jo det som er det vidunderlige ved at komme ut al paavirkning av de mennesker, som man tilfældigvis lever sammen med hjemme, den ophæves. Man maa se med sine egne øine og tænke for sig selv.
Georg var en sjældnere Gæst i Advokatens Hus end Andrey. Den unge Digter benyttede den Ferie, som Sommeren bragte med sig, til at arbejde paa sine egne Ting. Da Andrey naaede Advokatens smukke, lille Villa, som var smagfuldt prydet med Træskærerarbejde i russisk Stil, fandt han Husets Herre alene hjemme. Tania var gaaet ud.
Øde og stort og strengt var landet utover som et høifjeldssyn hjemme trods de graa olivenlunde og vinrankerne, som var trukket mellem almetrærnes rader nedenunder paa de grønne bakker om sjøen. I det vesle anlæg deroppe rundt borgruinen tapte stenekene de gamle jernsorte blade fra grenene, som bar nye fine skud. Der var hækker av enslags eviggrønne busker med læragtig løv.
Jeg skældte mig ud for min Fattigdom, kaldte mig ved Øgenavne, opfandt desperate Benævnelser, kostelige rå Fund af Skældsord, som jeg overdynged mig selv med. Dette fortsatte jeg med, indtil jeg var næsten helt hjemme. Da jeg kom til Porten opdaged jeg, at jeg havde tabt mine Nøgler. Ja, naturligvis! sagde jeg bittert til mig selv, hvorfor skulde jeg ikke tabe mine Nøgler?
„Og hvorledes gaar det Grigory Alexandrovitsch?“ spurgte Zina. „Han er vel hjemme?“ „Ja, Far er inde i Stuen med Krivoluzky. Vi flygtede herind for ikke at forstyrre dem med vor Passiar,“ svarede Tania. „Men nu, da vi er i Majoritet, kan vi vel nok vove at bryde ind til dem.“ Georg forestillede Andrey. „Det er min Ven, og jeg beder Dem om at holde af ham, Tatiana Grigorievna!“ sagde han.
Hele min familie syntes jo, det var vanvid. Og jeg merket, det hadde indflydelse paa mig men da vilde jeg jo netop. For male er det eneste, jeg har villet altid, og jeg skjønte, at hjemme kunde jeg aldrig faa arbeidet saa intenst, som jeg maatte der var saa meget, som distraherte . Men mama kunde umulig forstaa, at jeg var saa gammel, at skulde jeg lære noget, maatte det være straks.
Da han slap hende, gik hun bort til bordet og bøiet sig over blomsterne. «Jeg faar lov at ta to og pynte mig med gjør jeg ikke det du? Aa jeg blir saa forkjælet Gert, naar jeg er hos dig .» Hun rakte hænderne ut efter ham. «Naar maa du gaa fra mig da Jenny,» spurte han, mens han kysset hendes arme ganske varsomt. Jenny sænket hodet litt. «Jeg maatte love at være hjemme til aftens du.