United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der , Gunnar, har du din vakkre gut! EGIL. Fader! Gamle Ørnulf vilde ikke gøre mig ondt, som du sagde da jeg rejste! Nu har jeg givet bod for din fader; nu tænker jeg nok vi kan forliges. Kan hænde! Er det en hæslig drøm, der forvilder mig! Du du bringer Egil hjem! ØRNULF. Som du ser; men det må du vide, at han har været døden nær. GUNNAR. Det ved jeg.
Men nu da han ut paa eftermiddagen besøkte hende paa hospitalet, var hun meget syk og der var litet haab om at hun kunde komme hjem paa lang tid, kanske en hel maaned. Derfor maatte han gaa hjem, skynde sig hjem, til barneflokken for at hjælpe dem og trøste dem da de med taarer i øinene spurte om ikke mama kom hjem til jul. Konen, hun Berthe Margrete, blev ved hospitalet.
«Langtifra.» Hun talte hidsig og irritert. «Din mor tok det formodentlig unaadig op, at jeg kom hjem til dere ifølge med din far.» «Det synes jeg nu ogsaa, dere kunde undgaat,» sa Helge spakt. «Jeg tar trikken hjem!» Overnervøs som hun var, rev hun sig pludselig ubehersket fra ham. «Jeg orker ikke mere iaften, hører du? Jeg vil ikke ha disse scenerne med dig, hvergang jeg har været hos dere.
Og saa kjendte hun neppe fyren og likte ham ikke og hadde været ærgerlig, fordi han skulde følge hende hjem den aften.
GINA. Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld Hm hm! HJALMAR. Aha, sidder han og ? GINA. Ja, han gør nok det. HJALMAR. Herre gud, min stakkers gamle hvidhårede far ! Ja, lad ham saa bare sidde og gøre sig rigtig dygtig tilgode. EKDAL. Kommen hjem? Syntes nok, jeg hørte, det var dig, som Snakked. HJALMAR. Jeg kom nu netop. EKDAL. Du så mig nok ikke, du?
Nu gjaldt det at faa fat paa „lumber“ og andet materiale og faa „standen“ bygget. „You have to have a union carpenter on the job,“ sa den fornemme herre som hadde fulgt W. U. „We don’t allow anybody else.“ Nu stod de der, saa fik de ikke utføre arbeidet selv. Der var intet andet at gjøre end at reise hjem.
Højt er taget, ligt en himmel, tordenskybelagt; skyggers skarer, skyggers vrimmel, ånders vilde jagt, hvirvler sig forbi og suser, som når havets bryst drager stormens vejr og knuses mod en stenet kyst. Dog, midt i denne vilde vrimmel titter stundom frem blomstersmykte børn og synger om et halvglemt hjem.
Imidlertid spadserede Andrey rundt med Annie og saa paa Illuminationen og Fyrværkeriet uden at ane, hvilken Fare der truede ham hjemme. De gik tidlig hjem; han fandt alting kedeligt og dumt og ærgrede sig over at se alle de voksne Mennesker gebærde sig som Børn. Et Par Huse før de var ved hans Gadedør, standsede Annie for at tage Afsked. „Hvorfor gaar du ikke med op?
Nei jeg vil gaa hjem alene nei Jenny, du faar ikke lov til at gaa du.» Heggen reiste sig ogsaa. Helge sat forlatt ved bordet. «Du bilder dig nu vel ikke ind, du faar lov at gaa alene hjem paa denne tid av natten,» sa Heggen. «Jasaa kanske du vil forby mig det?» «Ja absolut.» «Hysch da, Gunnar,» sa Jenny Winge.
Alligevel indeslutter enhver „Ulovligs“ Besøg i sig selv en Fare og bør ikke gentages for ofte, og Andrey besluttede derfor at være dydig og gaa lige hjem, omendskønt hans Værelser i dette Øjeblik kun forekom ham lidet tiltrækkende. Han gik ogsaa virkelig over Broen, men da Omnibussen til „Den sorte Flod“ i
Dagens Ord
Andre Ser