United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bak hendes værelse var der et litet dukkestuenet kjøkken med rødt murstensgulv, ut mot gaarden, hvor enkens høns kaglet og duerne kurret.
Han bragte selv sit Brev til Fangevogteren, og fik bagefter at vide, at det allerede samme Aften var kommet dem i Hænde. Zina besvarede det i sine Lidelsesfællers Navn. Hendes Brev var ikke sørgmodigt; snarere glad og fortrøstningsfuldt.
Det var sent, de havde været tre glade Sjæle sammen, kom just fra Grand, traf dette Menneske gående alene ved Cammermeyer og havde talt til hende. Hun havde først svaret afvisende; men den ene af de glade Sjæle, en Mand, som ikke skyed hverken Ild eller Vand, havde bedt hende lige op i hendes Ansigt om at måtte have den Civilisationens Nydelse at følge hende hjem.
Men jo længer jeg talte, des uroligere blev hun; tilsidst sagde hun: »Herregud!« et Par Gange i Fortvivlelse og vred sine Hænder. Jeg så godt, at jeg plaged hende, og jeg vilde ikke plage hende, men gjorde det alligevel. Endelig mente jeg at have fået sagt hende i grove Træk det nødvendigste af, hvad jeg havde at sige, jeg blev greben af hendes fortvivlede Blik og råbte: »Nu går jeg! Nu går jeg!
Nu hørte hun hans hastige skridt frem og tilbake over sit hode. Hun var viss paa, at han visste. Men det gjorde allikevel ikke større indtryk paa hendes trætte hjerne. Hun følte ikke smerte længer. Det forekom hende, at alting maatte synes ham likesaa selvfølgelig og uundgaaelig, som det stod for hende selv. Det hun skulde gjøre hadde hun ingen følelse av beslutning ved.
Hun bøiet sig pludselig og gjorde det. Bare et sekund følte han hendes haar og hendes varme mund streife sin kind. Og han saa hele bevægelsen av hendes legeme under den sorte silke, da hun bøiet sig ned og da hun reiste sig op igjen. Men han saa, at hendes ansigt, som var rolig smilende, da hun kysset ham, efterpaa var litt forvirret og forskrækket.
Men den Del af Samfundet, som nu er neutral. Nej, jeg kan ikke!“ brød hun pludselig af; der gik en heftig Skælven igennem hendes Legeme, og hendes Læber blev ganske hvide. „Aa, min Gud, hvad skal der blive af mig, naar de dræber dig?“ gispede hun, lagde Haanden over Øjnene og kastede sig tilbage.
Heggen blev ved at la munden løpe . Etpar ganger, naar hun ikke saa det, hang hans øine ængstelig ved hendes ansigt herregud, som hun var mager og huløiet furet om munden. Senerne paa halsen var traadt saa frem, og hun hadde faat etpar stygge striper tvers over strupen. Det var blit opholdsveir, og hun gik ind paa at spasere en tur med ham.
Hun præket, og veninden lyttet intenst, mens hun sat dorsk og frugtsommelig med sprikende knær og hænderne i en kolossal muffe oppe paa maven. Egentlig var hendes ansigt pent, men fett og rødsprængt med mange tvehaker. «Ja osten maa jeg altsaa laase ind i buffeten da kommer den ut paa kjøkkenet, saa er der bare skorpen igjen om morgenen en svær sveiserost til nære paa tre kroner.»
Med et brændende Ønske om at forlænge disse dyrebare og dog saa vemodige Minutter traadte hun ind i en Port, som for at søge Ly mod Regnen Pludselig fo’r der en Idé igennem hendes Hoved. Hun saa hen paa Boris og begyndte med Skaftet af sin Paraply at banke paa Døren, som en Dame, der ved, at hun bliver ventet og ikke vil ringe.
Dagens Ord
Andre Ser