United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han veed, det er Pletten, thi han har fundet sin Margarethas Fæstensring der og et Skud af hendes Syringe udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med sine Børn.
Zinas dybe, graa Øjne mødte klart og roligt Venindens ængstelig bedrøvede Blik, og ingen Sky var synlig paa den fint formede Pande, indrammet af en bølgende Linie smaa nydelige Krøller. Hendes lyse Smil viste, hvor glad hun var ved Venindens Modtagelse. Tania var beroliget; det var ikke særlig vanskeligt at opnaa det; thi Sorgen passer nu en Gang ikke for Ungdommen.
Naar hele hans væsen kaldte paa alt det i hende, som hun engang hadde valgt at dyrke og pleie hver hendes evne, som hun hadde fundet værdt at styrke .
For naar skulde hun kunnet være ærlig uten at gjøre moren sorg til ingen nytte. Aldrig vilde mama kunnet forstaa. Hun hadde hat lykke og sorg fra hun var purung været lykkelig med Jennys far og sørget over hans død og levet videre for sit barn og været tilfreds. Og saa hadde hun møtt Nils Berner, og han hadde fyldt hendes tilværelse med ny lykke og ny sorg. Og saa levet hun videre igjen i barna.
Han hadde sendt det til Fransiska, for Jenny hadde snakket om en dag, at hun vilde gjøre det. Mapperne hendes og skissebøkerne hadde han bladet igjennem og pakket sammen efterpaa. Men først hadde han forsigtig skaaret ut de par blade med tegningerne av hendes gut og gjemt dem i sin lommebok. De var hans. Alt som hadde været hendes eget alene med sig selv det var hans nu.
Hvor mine tanker tumles i kredse rundt! Mon jeg har drømt det hele? Oplevet eller drømt, jeg vågen ser, hvorhen jeg vender mig, kun hendes billed. Du her, min Curius? Jeg har dig savnet. Et helt uventet udfald fik mit møde med vestalinden Så? Ja, du har ret! CATILINA. Jeg vil ej tænke mer på denne sag. Det var et skjæbnesvangert møde for mig. Ah, hvis så det var! Hvad? Har du mødt ?
Dermed hadde hun liksom befæstet for sig selv den forandring, som var skedd med hendes korte barndoms mor og forholdet mellem dem. Aa den første tiden hernede. Da endelig det voldsomme tryk over hende var blit hævet. Det føltes ikke godt nu kjendte hun, hvor hver nerve i hende var sitrende av overanstrengelse. Og hun syntes, hun var blit for gammel til nogensinde at ta igjen ungdommen.
Hun lyttede i Tavshed; men det haarde, udeltagende Udtryk i hendes Ansigt syntes at sige: „Alt dette er jo nu en Gang sket og kan ikke afhjælpes hvad har det med din Beslutning at gøre?“
Hun sat og stirret paa graven, som hun ikke hadde latt gjøre noget ved, og hun kunde lægge paa den nogen vilde blomster, hun hadde plukket paa veien, men hendes fantasi negtet at sætte den lille graa muldhaug, hvor ugræs og straa skjøt op, i forbindelse med hendes lillegut. Om kvelden sat hun paa sit værelse og stirret i lampen med et haandarbeide, som hun ikke rørte.
Der lagde sig en Rødme over hendes Pande, og en egen Følelse, der hverken var Had eller Hævn, fik hendes Hjerte til at bæve og hendes Øjne til at flamme. Her i dette fattige Værelse, i
Dagens Ord
Andre Ser