United States or Cambodia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men jeg tænkte hun kunde have godt av det; for naar hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine i lommedugen næste gang, hun tog en ærlig mand i haanden. Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin kjære onkel. Men se det blev der ikke noget af.
HEDVIG. Å, de steller med den og bygger for den, og sådant noget. GREGERS. Kan tænke det; for vildanden er vel den aller fornemste der inde. HEDVIG. Ja det er hun da; for det er jo en rigtig, vild fugl. Og så er det så synd i hende; hun har ingen at holde sig til, hun, stakker. GREGERS. Har ingen familje ligesom kaninerne. HEDVIG. Nej.
Er det dit dødsmod? Nej, ved mørkets guder! O, tal, min elskte; ængst mig ikke længer Flygt med din viv mens dine venner dør! MANLIUS. Nøl ikke længer; før os ud på sletten CATILINA. O, hvilket valg! Og dog, her er ej valg; til målet må jeg, tør ej midtvejs standse. Catilina gå ikke fra mig, eller tag mig med! CATILINA. Nej, bliv, Aurelia! Tag hende med!
Han var forresten en tosk for han gav sig til at præke for hende flaue komplimenter, sentimentalt vrøvl om ungdom og vaar og lidenskapens ret og frihet og kjødets evangelium . Saa lo hun ham ut ganske stilfærdig, og kapret en drosche, som kom forbi .
Hun paastod imidlertid at det var ikke „pieen“ som var skyld i det, men kjøtbollerne borte hos „bruskejænkierne“. Det var jo forresten ikke mening i at sætte „jænkier“ til at lave kjøtboller; ti de laver jo alle ting halvraadt, mente hun. Da W. U. kom kjørende med hende forbi Petter Hendricksons, var hun saa syk at han maatte ta hende ind der. Hun hadde voldsomme smerter og fik det med opkastning.
„Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan paatage mig alt det, især Korrespondancen,“ sagde Helene tøvende. „Jeg ved endnu saa lidt om, hvad der foregaar her.“ Georg lovede at paatage sig denne Del af Arbejdet, og tilbød at hjælpe hende med det andet, indtil hun var kommen rigtig ind i Forholdene.
Om jeg nu blot havde været så nogenlunde godt antrukken, kunde jeg have glædet hende med den Tur i Tivoli! Jeg begreb ikke dette Menneske, som kunde finde nogen Fornøjelse i at lade sig ledsage opad hele Karl Johan af en halvt nøgen Stodder. Hvad i Guds Navn tænkte hun på? Og hvorfor gik jeg her og skabte mig til og smilte idiotisk ad ingen Ting?
Hun orket ikke at staa længe av gangen, men det ægget hende bare til at arbeide mere. To mindre billeder gjorde hun færdig oppe fra gjærdet, og hun var fornøiet med dem selv.
Tilsidst havde hun måttet le ad denne glade Sjæl, som ikke havde ladet sig forbløffe af hendes Kulde, og det endte med, at han fulgte hende. »Nå, ja, hvad blev det så til?« spurgte jeg, og jeg holdt mit Åndedræt sålænge. »Blev til? Å, kom ikke der! Det er en Dame.« Vi taug begge et Øjebik, både »Jomfruen« og jeg.
Det var et Familiestykke, som hun satte særlig Pris paa, fordi hun havde faaet det efter sin Fader, der var General paa Kejser Nikolaus’ Tid. Hun havde haft Uret med sig i Sibirien, og det var ligeledes fulgt med hende i Eksilet. Lejlighedsvis tjente det vel som Tidsmaaler; men for det meste laa det fredeligt i en eller anden Pantelaaners Skuffe til Fordel for hende selv eller en af hendes Venner.
Dagens Ord
Andre Ser