United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du skal da sandelig ikke overanstrenge dig du, Aagot, sier jeg til hende .» Fru Gram forsvandt ut i entréen. Jenny reiste sig op og saa paa malerierne. Over sofaen hang et stort kampanjelandskap. Det var godt at se, at Gram hadde lært i Kjøbenhavn. Det var bra og solid tegnet, men tyndt og tørt i farven.
Og der var han vokset op og der hadde han slitt sig gjennem hele ungdommen sin. «Aa Helge. Ja, jeg er styg og egoistisk.» Hun klynget sig ind til ham træt og forpint og ydmyget. Og hun længtet efter, at han skulde kysse hende, og de skulde trøste hinanden dem kom det jo ikke ved; de hadde jo hinanden, de hørte sammen etsteds langt utenfor den luft deroppe av hat og mistro og ondskap.
Jeg havde måske givet denne faldne Skabning et Skub til Oprejsning for hele Livet! Frelst hende engang for alle fra Fordærvelsen! Og hun vilde påskønne det, når hun fik summet sig på det, endog huske mig i sin Dødsstund med Hjærtet fuldt af Tak. Å, det lønte sig at være ærlig alligevel, ærlig og retskaffen!
Heggen blev staaende med den sammenklappet og saa forbauset paa hende. Saa vendte hun ansigtet bort: «Ja du kan forresten gjerne se . Jeg forsøkte bare at tegne gutten en dag .» Heggen bladet langsomt. Jenny hadde sat sig i sofaen som før. Han saa en stund paa de smaa blyanttegninger av det sovende spædbarn. Saa la han varsomt boken fra sig.
Langt om længe kom de til Island; der bode en gammel landnamsmand, som var faret fra Norge i kong Haralds tider. Han havde to fagre kvinder i sit hus; men den ene, hans fosterdatter, var dog den ypperligste; thi hun var forstandig og stærk af sind, og hærmændene talte om hende mellem sig, og ingen af dem havde set fagrere kvinde, så tyktes dem begge. Begge? Vil du spotte mig?
SIGURD. Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar så godt som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand. KÅRE. Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er Hjørdis, hans hustru DAGNY. Hjørdis! Ja ja, det kunde ligne hende!
Han hadde tilbudt at sende hende sine bøker, og der kom en hel kasse av dem, og blomster og konfekt til jul. Hver uke skrev han lange breve om løst og fast, med utklip av norske aviser. Til hendes fødselsdag i januar kom han op selv og var i to dage, efterlot etpar av julens nye norske bøker. Men like efter hans sidste besøk blev hun syk.
Naar hele hans væsen kaldte paa alt det i hende, som hun engang hadde valgt at dyrke og pleie hver hendes evne, som hun hadde fundet værdt at styrke .
Og hun tænkte altid paa det samme husket de dage, hun hadde hat gutten den første tiden, den matte, fredelige lykke, mens hun laa og frisknet til siden, da hun sat oppe og frau Schlessinger viste hende tilrette med at bade og stelle og klæ og reve ham og da de reiste sammen til Warnemünde for at kjøpe fint tøi og blonder og baand, og hun kom hjem og klippet og sydde og tegnet og broderte gutten hendes skulde ha nogen fine klær istedetfor det tarvelige færdigkjøpte, hun hadde bestilt fra Berlin.
«Men Helge!» Jenny saa op paa ham. «Jeg har jo ikke sagt et ord om din mor jo!» «Du sa: min mor er ikke slik, sa du.» «Nei det gjorde jeg ikke. Min mor , sa jeg.» « Min mor, sa du. At du ikke liker hende, faar bli saa sin sak, skjønt endda kan du da ikke ha grund . Men du kunde gjerne huske paa, det er min mor du snakker om. Og jeg er glad i hende allikevel, slik hun er .» «Helge!
Dagens Ord
Andre Ser