United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var dækket med Bøger og Papirer, og drejede Lampeskærmen saaledes, at det Hjørne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene satte sig ved Siden af ham og saa nær, at hendes Haar undertiden berørte hans; men ingen af dem ænsede det, saa optagne var de af deres Tanker.
Damen rakte hende Kurven, og Varia tog meget uceremonielt Halvdelen af Blomsterne, hvoraf hun rakte nogle til en høj, graahaaret Herre, som stod et Par Skridt fra hende. „Se her, tag dem til Deres Datter! Der er intet, Fanger sætter saa megen Pris paa som Blomster.“ Derpaa gik hun hen til en ældre Kone, iført en tarvlig Bondedragt med Hovedet indhyllet i et Sirtsestørklæde.
Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for at lære det Navn at kende, under hvilket han skulde bringes over paa den anden Side. Det gav et Sæt i Sazepin, og han raabte vredt hen imod Smugleren: „Hvad er det for noget Kludder? Det er jo et Pas for en Dame!“ „Det er sandt nok,“ svarede Samuel roligt, „men hvad gør det?“
Saa tilbød han hende galant sin Arm og gik roligt hen imod Rokhalskys Hus. Rimeligvis vilde Soldaterne om et Øjeblik styrte frem, og det var da bedre, at de saa deres Ansigt end deres Ryg.
Han blev staaende og dreiet den fedtede sekspencehuen mellem fingrene før det kom: «Det er bare det, at «Styggen» maa under værksted og faa maskinen ordentlig overhalet, og vi vilde gjerne vide hvadforet værksted det skulde være?» Hinken saa op: «Værksted? Kaptein Ratje har ikke sagt noget om det.» Ratje sagde ikke noget. Han ante ikke hvor Dick vilde hen, derfor tiet han.
Gud bevare Dem, De kunde komme på Slaveriet for Levetiden, gamle Asen! Hun slængte endnu en Kage hen til mig og bad mig næsten tænderskærende om at gå, Og jeg forlod hende. He, Mage til uefterretlig Kagekone skulde man aldrig have set!
En ældre, graahaaret, distingveret udseende Herre som Andrey aldrig i sit Liv vilde have taget for en Spion traadte hen til ham og sagde i en høflig, men bydende Tone: „Vær saa god, min Herre, at gaa en anden Vej!“ „Af hvilken Grund?“ spurgte Andrey forbavset, idet han samtidig vedblev at gaa fremad. Den anden fulgte tæt efter ham. „Det er strengt forbudt enhver at gaa denne Vej.
Jenny leiet ham hen til staffeliet. Det store lærred forestillet en gate, som forsvandt indover til venstre, med en husrække i sterkt perspektiv kontor- og verkstedsbygninger i graagrønne og mørkt murstensrøde farver.
Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget særligt at bemærke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at læse det.“ ... „Min kære Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fortælle dig hm! hm! grundet paa den ualmindelige strenge Frost hm! hm! Faarene og Ungkvæget hm!“ mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.
Sir Ralph, som fra sine jagt- og opdagelsesreiser var vant til nøie at gi agt paa alt, lot blikket omhyggelig, næsten forretningsmæssig, fare hen over hele fjeldet. Han rynket panden, men sa ingen ting for ikke at forstyrre de andre. Nu laa ogsaa hele øen i solskin, og det glitret i metalplaterne paa flyvemaskinen. Alle stod fremdeles tause og saa paa fjeldet.
Dagens Ord
Andre Ser