United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi gå frem, stride og virke, og aldrig hvile før du sidder på Hårfagers kongestol. SIGURD. Hjørdis, Hjørdis, så har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være glemt; frist mig ikke!
Brevet paahørtes under dødlignende Tavshed, den glade Stemning, der før havde hvilet over det lille Selskab, var som bortblæst. Hævnens mørke Aand hvilede nu over dem alle, og hver især var opfyldt af de samme truende, trodsige Tanker. „Dette maa ikke gaa ustraffet hen!“ „Nej, der maa statueres et frygteligt Eksempel!“ udbrød Georg og Helene omtrent samtidigt.
Til disse Ord føjed jeg nye, gav dem pirrende Tillæg, omsatte hele Sætningen og spidsed den til: Han hosted én Gang khøhø! Jeg udtømte mig i Variationer af disse Ord, og det led langt hen på Aftenen, inden min Lystighed hørte op. En døsig Ro overkom mig så, en behagelig Mathed, som jeg ikke gjorde Modstand mod.
NILS STENSSØN. Ikke andet? I skal få ti eder, om I vil. NILS LYKKE. Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. NILS STENSSØN. Nå ja, ja; jeg er alvorlig. NILS LYKKE. I Dalarne kaldte I eder grevesøn; ikke så? NILS STENSSØN. Ej, begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder NILS LYKKE. I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. NILS STENSSØN. Sandhed? Hvor vil I nu hen?
Men han ønskede, at dette Besøg var overstaaet, eller rettere, at hans frygtelige Gerning, der vilde ende hans Liv, skulde finde Sted den næste Dag og ikke først en Uge senere. Han var ikke født til at være Martyr det vidste han kun alt for vel. Men en frygtelig Nødvendighed, over hvilken han ingen Magt havde, bød ham at kue sine egne Længsler og frivilligt at give sit Liv hen.
Der skulde så lidet til, forat sætte mig på Spor; bare den Måden, hvorpå hun havde taget efter Kåben og atter ladet den ligge, havde overbevist mig med en Gang. Som sagt, jeg havde det med Anelser. Og der var vel kanske ikke så meget Vanvid i det i Grunden . . . . »Men, Herregud, tilgiv mig nu for det Ord! Det slap mig af Munden!« råbte hun. Men hun stod fremdeles stille og kom ikke hen til mig.
Det var saa forunderlig stille inde paa det værelse hvor den fattige fiskerkone laa. Borte paa et litet bord stod nogen deilige blomster i en vandkrukke. De strakte og tøiet sig saa langt de kunde hen imot sengen for at bringe sin duft hen til den lidende. Det var nogen nabokoner nede i fiskerbyen, som hadde sendt disse blomster op til hende.
Sig mig, er alle ting rede til imorgen? DAGNY. Det er de; et silkesømmet lin ligger inde på bænken; men jeg ved forvist at du vil stå dig mod Gunnar, så jeg har ej grædt derved. DAGNY. Hvad lytter du på? DAGNY. Jo, der går som et sælsomt uvejr over havet! Hm, der vil nok regne hårde hagl i det uvejr. Kendte folk, Sigurd viking! SIGURD. Hvor agter I jer hen? KÅRE. Til Gunnar Herses gård?
Og jeg rejste mig og lagde mig igen, tog Skoene på og drev omkring i Mørket og lagde mig påny, kæmped og stred med Vrede og Frygt til hen på Morgenstunden, da jeg endelig faldt i Søvn. Det var lys Dag, da jeg slog Øjnene op, og jeg havde Følelsen af, at det led henimod Middag. Jeg trak Skoene på, pakked atter Tæppet ind og begav mig tilbage til Byen.
Uden at gøre mig nogen Rede for det, vender jeg mig om og går lige hen til Damen, jeg ser hende ind i Ansigtet og hilser: »Godaften, Frøken!« »Godaften!« svarer hun. Undskyld, søgte hun efter nogen? Jeg havde lagt Mærke til hende før; om jeg kunde være hende behjælpelig på nogen Måde? Beder så meget om Undskyldning forresten. Ja, hun vidste ikke rigtig . . . .
Dagens Ord
Andre Ser