United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da jeg var kommet udenfor Royal, vendte jeg mig om og tilbage: endnu stod han i samme Stilling og fulgte mig med Øjnene. He-he, således skulde man behandle Dyrene! Med den mest udvalgte Uforskammethed! Det imponered Dyrene, det satte Skræk i Dyrene . . . . Jeg var særdeles tilfreds med mig selv og gav mig atter til at synge en Stump.

»Det være ham, som jeg har kørt et Par Gangesagde Kusken. »Han havde en KnortekæpDette gjorde Manden lys levende for mig, og jeg sagde: »He-he, der har vel endnu ingen set den Mand uden med en Knortekæp i Hånden Forsåvidt kan De være tryg, ganske trygJa, det var klart, at det var samme Mand, som han havde kørt. Han kendte ham igen . . . .

Ikke en rigtig sorgfri Stund syv, otte Måneder, ikke Mad til Nødtørft en kort Uge tilende, førend Nøden påny brød mig i Knæ. Her havde jeg ovenikøbet gået og været ærlig midt i Elendigheden, he-he, ærlig i Bund og Grund! Gud bevare mig, hvor jeg havde været naragtig!

Forat det dog ikke skulde se ud, som om hun viste mig Døren, sagde jeg: »Var han Militær Deres Farog samtidig gjorde jeg mig istand til at . Ja, han var Militær. Hvoraf vidste jeg det? Jeg vidste det ikke, det faldt mig bare ind. Det var besynderligt! Å, ja. Det var enkelte Steder, jeg kom, hvor jeg fik det med Anelser. He-he, det hørte med til mit Vanvid, det . . . .

Jeg sagde ikke noget ved den Lejlighed, såvidt jeg husker, det gjorde jeg ikke; det plejer jeg ikke at gøre. Når man har med ærlige Folk at skaffe, er det unødvendigt at aftale noget og at sige oprette Kontrakt for hver liden Ting. He-he! Jo, det var mig, som levered Dem de Penge.« »Nej, jaså, var det Dem! Ja, nu kender jeg Dem nok også, når jeg tænker mig om . . . .«

»Det er da også forbandet, vredent dette er skrevetsagde jeg fortvivlet. »Her står Gud hjælpe mig simpelthen fem Sekstendele Ost. He-he, har man hørt Magen! Ja, her kan De se selv!« »Jasvared Madamen, »de plejer at skrive . Det er Nøgleosten. Jo, det er korrekt! Fem Sekstendele er altså fem Lod«

Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he-he . . . . Det behøved ikke at tage lang Tid . . . . Men det vilde hun vel ikke? Å, nej, Tak, det gik vel ikke an. Nej, det kunde hun ikke gøre.

Det vilde kanske ikke lade sig gøre at foretage en Flytning af den Art under sytti a to og sytti tusind Kroner, en pen Sum, måtte man sige, en nokså net Lommeskilling, he-he, at begynde med, hvad? Og jeg nikked med mit tomme Hoved og indrømmed, at det var en nokså pen Lommeskilling at begynde med. Jeg rysted fremdeles over hele Legemet og hikked nu og da endnu dybt efter Gråden.