United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun sagde, at jeg kanske ikke var vant til at regne med Sekstendele; hun sagde også, at hun måtte henvende sig til nogen, som forstod sig på det, forat få Regningen ordentlig gennemset. Alt dette sagde hun ikke på nogen sårende Måde, forat gøre mig tilskamme, men tankefuldt og alvorligt. Da hun var kommet til Døren og skulde gå, sagde hun, uden at se på mig: »Undskyld, at jeg har heftet Dem, da!«
I mindes sidst, da han . Det er bedst at vogte sig. EN GAMMEL MAND. Men I, fru Margit ; jeg véd, eders slægt var altid sagnkyndig, og I selv kunde mange vakre eventyr, alt imens I var barn. MARGIT. Ak, jeg har glemt dem alle tilhobe. Men spørg Gudmund Alfsøn, min frænde; han kender et eventyr, som er lystigt nok. MARGIT. Ej, hvilket klageligt ansigt du sætter op! Vær lystig, Gudmund! Vær lystig!
JENSEN. Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han. PETTERSEN. Jøss', Jensen, De kan da vel skønne, at det er mig, som spanderer. For jeg synes, en skal være sjangtil imod bedre folk, som det er gåt så ilde med. JENSEN. Har han spillet bankerot da? PETTERSEN. Nej, det var nok værre end som så. For han kom på fæstningen. JENSEN. På fæstningen! Hys, nu går de fra bordet.
Longley noterte tiden. Kl. 4,45 fm. „Og det vil si at vi har fløiet uavbrutt i 38¼ time paa en strækning av 5600 km. Gjennemsnitlig 150 km. i
Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har fået Mærker af den . . . . Jeg ligger vågen på min Kvist og hører en Klokke nedenunder mig slå seks Slag; det var allerede ganske lyst, og Folk begyndte at færdes op og ned i Trapperne.
Ve mit Ravnefaderhjertes sløve mosbegroede Steen! Jeg har kunnet glemme Een af mit eget Kjød og Been: stakkels Klaras Dødningsmertes blege Billede i denne hvide Rose, som er Hende, hende Selv.
Og nu, da det gjaldt at føre en agitation imot presten, slap han det ut, at presten hadde $1,000 i banken. Nu sik kvinderne vand paa møllen. „Tænke sig at presten har tusen dollars i banken.“ „Har han ikke staat her og præket imot gjerrighet i ti aar og samtidig selv ligget under for samme synd og sparet op penge i hopetal?“ Nei, pastor Johnson i Rutherford hadde nok ikke tusen dollars han.
Siden sat de borte ved ovnen og røkte hun i lænestolen, han paa gulvet med hodet i hendes fang. «Kommer ikke Cesca hjem inat heller,» spurte han pludselig sagte. «Nei. Hun blir i Tivoli uken ut,» sa Jenny fort og litt nervøst. Helge kjærtegnet hendes ankel og vrist under kimonoens søm. «Du har saa vakre, smale føtter, Jenny aa!» Han strøk opover den slanke leg.
„Ja, her er jeg,“ svartes der straks. „Naturligvis vet jeg at nu er maaneden ute. Jeg kunde ikke godt glemme det. Jeg hadde ogsaa tænkt at komme over i eftermiddag. Ikke netop fordi jeg ventet at finde alt færdig. Jeg er bange De har tat for meget paa Dem
Men en større, skjøndt ei værre, Seierherre har ved hine tandudskaarne William-Conquestor-Taarne sig med saadan Magt indfunden, som om Grunden var hans egen Odelsmark, som igjen han vilde tage.