United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


Er det sandt der spørges, har du været til møde med Gunnar herse? ØRNULF. Ja! THOROLF. Og har nu strid med ham? ØRNULF. Hm, i det mindste med Hjørdis. THOROLF. vær trøstig; nu får du hævn! ØRNULF. Hævn? Hvem hævner mig?

Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg ved du elsker mig. Hvis er, da vid, jeg har elsket dig; nu er det forbi; jeg har glemt de dage. HJØRDIS. Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. Det jeg; det vil jeg nu!

Før var du forhippet at lejet ud; og nu liker du det ikke. GINA. Jo, Ekdal; hvis det bare havde været til en anden en, . Men hvad tror du, grossereren vil sige? HJALMAR. Gamle Werle? Det rager da ikke ham. GINA. Men du kan da vel skønne, at der er kommet noget tvers imellem dem igen, siden den unge flytter ud af huset. Du ved jo, hvorledes de to har det med hinanden.

Det var hende, som fra først af fik dit sind vendt bort ifra mig. GREGERS. Nej, det var alt det, hun måtte lide og døje, til hun bukked under og gik ynkelig til grunde. WERLE. Å, hun måtte slet ingen ting lide og døje; ikke mere, end mange andre, i al fald! Men sygelige, overspændte mennesker er der ikke noget udkomme med. Det har nok jeg fåt føle.

Jenny lo kort, men svarte ikke. «Der var allikevel meget, du ikke vilde undværet ikkesandt? Alle de lykkelige, varme solskinsdage med din ven dernede i det deilige landet, Jenny?» «Vil du si mig en ting, Gert er det din personlige erfaring, at du har evnet at berike din sjæl, som du kalder det, av dine oplevelserHan rykket til litt smertelig og likesom forbauset over hendes brutalitet.

Menneskene kan si mangt og meget om os og ikke mindst om Herrens tjenere, men hvad sier Herren? Herren har idag talt det sidste ord om pastor Reiersons liv og arbeide. Ved hans baare idag mindes vi at ogsaa vi engang skal staa der hvor Herren taler det sidste avgjørende ord om os. Det var to ting Herren sa om denne tjener: 1. Han var en god tjener og 2.

Gjæld har vi og, naturligvis. Saa vilde jeg skrive engang og be papa om nogen hundrede kroner. Men jeg fik ikke lov.

Endog W. U. Nelson syntes det blev vel drøit med nye ting. „Vi har da vel sandelig faat ny prest, lel,“ sa Petter Hendrickson, og blinket med øiet. En anden forandring fra det gamle var de mange nye foreninger som han fik ind i menigheten. Før hadde de bare hat en kvindeforening, og en ungdomsforening.

Usømmelige og krænkende var de ord, hvormed jeg tydede eder i min skrivelse til fru Inger. ELINE. Nok muligt, jeg har ikke læst dem. NILS LYKKE. Men indholdet er eder i det mindste ikke ubekendt; jeg véd, eders moder har ikke ladet eder i uvidenhed derom; hun har ialfald sagt eder, at jeg priste den mand heldig, som ; ja, I véd, hvad håb jeg nærede

For mig er livet en nat sort; der er ikke sol eller stjerne. Og intet mægter min kvide at fjerne; thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. Mit frejdige sind jeg solgte for guld; jeg hilded mig selv i brogede lænker. Tro mig, klageligt vederlag skænker rigdom, når barmen er sorrigfuld. Dengang vi var børn, hvor var jeg da fro!