United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Værtinden slog Døren op vid Væg og skreg: »Går De nu ikke ud, Gud fordømme mig henter jeg ikke PolitietJeg rejste mig. »Jeg vilde bare sige Farvel til Demmumled jeg, »og måtte jeg vente Dem. Jeg har ikke rørt nogen Ting, jeg sad her Stolen . . . .« »Ja, det gjorde ingenting« sagde Styrmanden. »Hvad Fan gjorde det? Lad Manden være, han

AURELIA. O, ti, min Catilina; det smerter mig CATILINA. Du laster og min færd? Hvad bedre middel havde jeg at vælge? Til ingen nytte spildte jeg mit eje; kun spot og skændsel blev min hele vinding. Nys i senatet har min avindsmand, den træske Cicero, mig trådt i støvet. Hans tale var en skildring af mit liv, skrigende, at selv jeg måtte gyse.

HJALMAR. Jeg? i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig la' være med slig snak. GREGERS. Vær bare rolig; jeg skal nok se at dig op igen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igår. HJALMAR. Ja det kan gerne være; men du skal bare la' mig bli udenfor.

Ved Jupiter! det er storartet!“ Dale var begeistret. „Men nu er du saa god du har dig iseng, kjære Kerr. Jeg ringer øieblikkelig op til Sir Ralph.“

Det er nu det tredje Aar, at jeg er her, kun paa Mistanke!“ hviskede Fangen hurtigt. „Jeg har Brystsyge! Lægen siger, at der kun er en Ottendedel af Lungen tilbage,“ tilføjede han triumferende og med høj Stemme, som om det var en stor Lykke, der forestod ham.

Kom dog vel ihu, at jeg har andre pligter, jeg, end du. Jeg har min kæreste. Se alle andre forlovede, selv folk med lang erfaring, som du forhåbentlig dog ej vil klandre, de påstår alle, dersom to skal vandre igennem livet, FALK. Spar din forklaring. Hvem gav dig den? LIND. Å, for eksempel Styver, og det er dog en mand, som ikke lyver. Og frøken Skære, som er erfaren, hun siger

Jeg opgav Forsøget, tænkte at råbe efter ham, men turde ikke, og da jeg endelig alligevel tog Mod til mig og råbte, en Gang, to Gange, var han allerede forlangt borte, min Stemme var bleven for svag. Jeg stod tilbage Fortouget og efter ham, jeg græd ganske stille. Jeg har aldrig set Magen! sagde jeg til mig selv; han gav mig ti Kroner!

»Godmorgen, da! . . . . Hørsagde han pludselig, »jeg skylder Dem altså nogle Kroner, og det er Skam, at jeg ikke har betalt dem tilbage for længe siden. Men nu skal De dem med det første.« »Ja, Taksvared jeg. Men jeg vidste, at han aldrig vilde betale mig tilbage de Kroner. Øllet steg mig desværre straks til Hovedet, jeg blev meget hed.

Det er ikke let at opgjøre sig nogen mening om dette,“ sa han. „Men her er ingen tegn til nogen slags revne i jorden.“ „Nei men vent nu bare; Longley har sin teori færdig, han,“ sa Sir Ralph og saa fult bortover mot Longley. Da Kerr saa spørgende paa ham, svarte han, at det hadde han ikke netop sagt; men han vilde nu undersøke noget han var kommet til at tænke paa.

Alt hvad du ved det har lidt o, det fast mig forekommer, er en Straf i Herrens Planer, for hvad Du, om sandt jeg ahner, har mod mig, din Mand forbrudt. Dog fortæl! I Dette ei nærmest dømmer Gud, men Jeg.» «Johnny! jamred Hun o skaan, skaan mig, o, for Det alene, som vil bringe mig dit rene Hjertes Ringeagt og Haan! Spørg ei! Hav Barmhjertighed! og tilgiv hvad ei Du veed! Deel min Rigdom!