United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Johnny blev medeet saa stille, at den sidste Perle, ført af et Lufttræk, grant blev hørt Korridoren langs at trille. Og da op han saae tilsidst vare Øinene saa milde. Slukt i Taarer var den vilde urofulde Vanvidsgnist, saa at til en Kavaleer hviskede betænkt vor vise Gale-Vægter-Medikus: «Endt er nu, saavidt jeg seer af hans hele habitus , Patientens Hovedkrise

Se, om du ikke kan ordne det for mig!“ „Jeg skal gøre mit bedste! Men hvor er Vasily? Hvorfor kom han ikke med?“ „Han var ikke i Kaféen i Aften. Jeg sendte Bud til ham, at jeg gik herop. Han maa være ude rimeligvis i Operaen. De spillerRobert“. Ellers vilde han have været her for længe siden.“ Hun stak Haanden i Lommen og trak et stort, gammeldags Guldur frem.

Alle Byer, alle Flekker langsudover hele Kysten byde op de bedste Kræfter; men især de stræbe efter, En, et Byesbarn, at stille, som er Karl at prøve paa noget meer end blot at ville Præmien paa Masten naae. Raskeste blandt sine Svende maatte altsaa Cowes sende; og at her ei var at gjette, at han Francis Johnson hedte, vidste Børnene paa Gaden.

Min søster har faat spidskatar og mama er saa opgitHun stod en stund. «Det er jeg jo litt trist for. Og jeg skulde gjerne blit her vaaren over ialfaldHun tok sit sytøi og satte sig til med. Helge spekulerte paa, om det var Gunnar Heggen han hadde aldrig rigtig kunnet bli klok paa, om der var noget mellem de to.

Hun fortsatte sin Vej til Fods. Næsten i samme Øjeblik, hun ringede paa Georgs Dør, blev den aabnet. Han var hjemme og modtog den uventede Gæst med et Glædesudbrud. „Hvilken god Vind har dog ført Dem her hen, Tatiana Grigorievna?“ sagde han. „Mine bedste Venner er i Dag samlede under mit Tag, vi savnede kun Dem!“

»Det være ham, som jeg har kørt et Par Gangesagde Kusken. »Han havde en KnortekæpDette gjorde Manden lys levende for mig, og jeg sagde: »He-he, der har vel endnu ingen set den Mand uden med en Knortekæp i Hånden Forsåvidt kan De være tryg, ganske trygJa, det var klart, at det var samme Mand, som han havde kørt. Han kendte ham igen . . . .

Eftersom aarene gik, kom Buffalo Bill for den nye generation, som vokste op, til at staa som personifikationen av den romantiske fortid, bindeleddet mellem det gamle og det nye. Hvor æret og avholdt han var, kom først rigtig frem, da han i begyndelsen av 1917 for første gang i sit liv blev syk og fra hjemmet sit i Cody maatte føres til et hospital i Denver.

Da jeg beder Tys!....» En høj, statelig Mand, med en Guldkjæde med Oraniens Portræt paa den prægtige sorte Fløjelsvams, med en Diamantagraffe paa Baretten, en Børs hvorigjennem Guldet blinkede og Daggert ved Siden, fulgt af en Dreng med en Vase fuld af Blomster, triner over Gruushobene igjennem Hyldebuskene, der omgav gamle Adrians Plet. Han slaaer dem tilside. Jan van Huysum, Blomstermaleren

Pludselig springer han op og bander; han rykker baglænds ud i Gaden og får Øje en Mand, en voksen Mand med rødt Skjæg, som udaf et åbent Vindu i anden Etage og spytted ned i hans Hoved. Den lille græd af Vrede og bandte vanmægtigt op mod Vinduet, og Manden lo ham ned i Ansigtet; der gik måske fem Minutter den Måde. Jeg vendte mig bort, for ikke at se Guttens Gråd.

Sir Ralph kom raskt og livlig ned og hilste hjertelig paa Dale. „Se det,“ sa han. „Jeg er saa glad fordi De hadde tid til at bile over til mig. Kom ind.“ Dale nød sin verts gjestfrihet og interessante passiar.