United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har ret, han eller jeg. GREGERS. Det vented jeg. Hvis forholdet mellem dig og ham blev belt forbi, da du kom til at holde af mig, som du kalder det, hvorfor satte han os da i stand til at gifte os? GINA. Han tænkte vel, han skulde få sin gang her i huset. HJALMAR. Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed?
Saa var det saa fortvilet, at ikke før var arbeidet gjort, saa skulde det gjøres om igjen straks hun hadde faat rent huset, saa blev der stygt igjen, og straks hun var færdig med maten, skulde der vaskes op og saa var det bare at lave mat igjen og grise til tallerkner igjen og vaske op igjen om Lennart prøvet at hjælpe hende, saa var han bare like klodset og upraktisk som hun selv.
De var snart efter ved det Sted, hvor de skulde skilles. Georg gik, Andrey tog et Par Skridt, men standsede saa for at tænde en Cigar. Nu, da han saa Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i
Og saa kjendte hun neppe fyren og likte ham ikke og hadde været ærgerlig, fordi han skulde følge hende hjem den aften.
Gå ikke ifra mig! Se på barnet, Ekdal! Se på barnet! HJALMAR. Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg må ud; væk fra alt dette! Han går fra os, mor! Han går fra os! Han kommer aldrig mere igen! GINA. Bare ikke græd, Hedvig. Far kommer nok igen. Nej, nej, han kommer aldrig hjem til os mere. GREGERS. Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru Ekdal?
Det saa ut som om menigheten var glad i at faa besøk av ham.“ „Ja, det var hyggelig at ha ham iblandt os igjen, og et saa kraftig møte vi fik,“ sa Malinda. „Ja, det var et godt møte,“ sa Martin. „Jeg tror virkelig Guds aand holder paa at faa overhaand i mange hjerter i menigheten, jeg,“ føiet han til. „Ja, det er sikkerlig en besøkelses tid som forestaar,“ sa Malinda.
Pludselig stod atter den sidste Nat i Dubravnik lyslevende for ham han mindedes den store Beslutning, han havde fattet, og vidste atter, at han var en dødsdømt Mand. Lykke, Venskab og Kærlighed var ikke mere til for ham! Den Opgave, han nu havde foran sig, tillod intet Medarbejderskab og havde som Udgang kun Døden.
„Ja, saa meget du vil!“ Andreys Humør var blevet betydelig bedre i Løbet af Dagen, Møderne med de sammensvorne havde givet ham nyt Mod og Haab; det var alle tilforladelige, prægtige Folk. „Vi har al Grund til at haabe paa et godt Udfald af vor Dag i Morgen,“ sagde han til David. „Med de Vaaben, vi har, vil halvtredsindstyve Mand kunne udrette Vidundere.
DAGNY. Nej Hjørdis, Sigurd er storsindet nu som før; jeg ser det vel, jeg er ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men således skal det ikke blive ved. HJØRDIS. Hvad vil du? DAGNY. Jeg vil ikke hænge som en tyngsel ved hans færd; jeg vil ikke længer være ham hinderlig. HJØRDIS. Du tænker da på ? DAGNY. Stille, der kommer folk! KARLEN. Sigurd viking kommer til gården!
Der var ingen tvil om det, nei. Der var et hul, firkantet likesom den forrige aapning, men meget mindre. Longley la sig ned saa lang han var, rev den elektriske lygt op av lommen og lyste ned i det. De andre kom efter og la sig ogsaa ned ved hullet. „Er det bunden jeg ser der?“ spurte Dale.
Dagens Ord
Andre Ser