United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han hørte, hun sat og pustet tungt. Der var stille en stund. Saa sa han lavt: «Hvor glad De er i Deres venner, frøken Jahrmann.» «Ja. Og jeg vilde, alle mennesker skulde være mine venner. Jeg vil være glad i alle, skjønner De.» Hun sa det ganske sagte, og hun aandet ut. Helge Gram bøiet sig pludselig frem og kysset hendes haand, som laa hvit og liten paa bordet. «Tak,» hvisket Fransiska stille.
I Førstningen havde jeg ingen klar Bevidsthed om, hvad der var foregået med mig, jeg så mig omkring med Forundring, følte mig totalt forbyttet i mit Væsen, kendte mig slet ikke igen. Jeg følte mig efter opad Armene og nedad Benene, faldt i Forbauselse over, at Vinduet stod på den Væg og ikke på den stik modsatte Væg, og jeg hørte Hestenes Trampen nede i Gården, som om den kom ovenfra.
Og da Pigebarnets milde taareblændte Øje bad, at hun ikke skulde skille Drengen og hans Hjemsted ad, og da hvad hun saae og hørte om den forsorgsløse Armes hundetro Taknemlighed imod Ham, man bar afsted, hende selv til Hjertet rørte, over Drengen hun forbarmes, blev ham strax i Moders Sted.
Hun sat og hørte de to snakke. Det var aldrig om ting, barnet ikke kunde høre og de sendte aldrig hende ut, naar de var sammen i hendes hjem. Og midt i sit hjertes skinsyke forstod Jenny, der var saa meget, en voksen mor ikke kunde snakke med en liten pike om. Og der vokste op en sterk retfærdighetsfølelse i hende hun vilde ikke være sint paa mor. Men det var vondt.
Idet rydningen sank under dem, hørte de Longley si: „Sir Ralph, har jeg tilladelse til at gi de fyrene dernede en liten lærdom tilslut?“ „Hvordan mener De?“ „Jeg hadde lyst til at slippe ned den bomben jeg har i kanonen, akkurat saa nær maskinen at de bestene paa platformen kunde bli oversprøitet av jord og støv uten at bli saaret. Faar jeg lov?“ „Værsaagod! Det skræmmeskuddet vil de ha godt av.“
Og førend de fik sin forstands bruk igjen, fik de se kanonmundingen vendt mot sig, saa de følte sig aldeles i den vrede mands vold som stod bøiet bak den. Men nu lød Sir Ralphs stemme klar og fast, hvert ord faldt som et svøpeslag ned blandt de usle kjeltringerne som stod og hørte paa ham: „Jeg har bare at si ett ord, og i løpet av et sekund vil dere være sprængt i filler.
Han siger simpelthen, at jeg havde betalt; jeg hørte hvert Ord. Og han begynder at tælle Sølvpenge op fra Skuffen, Krone efter Krone, blanke, fede Penge, han giver atter tilbage på fem Kroner. »Værsågod!« siger han.
Jeg blev fastere og fastere bunden til denne Beværtning, dette Logihus for Rejsende, hvor jeg havde fået bo, trods min Forkommenhed. Mine Penge var for længe siden opbrugte, og jeg vedblev alligevel at gå og komme på dette Sted, som om jeg havde Ret dertil og hørte hjemme der. Værtinden havde endnu intet sagt; men det pinte mig alligevel, at jeg ikke kunde betale hende. Således forløb tre Uger.
Andrey stirrede ufravendt paa Zina, mens hun talte, men hørte dog næppe hendes Ord; kun det ene stod helt klart for ham, at deres Plan var tilintetgjort. „Det er Frugten af al vor Udholdenhed!“ udbrød han bittert.
Nu hørte hun hans hastige skridt frem og tilbake over sit hode. Hun var viss paa, at han visste. Men det gjorde allikevel ikke større indtryk paa hendes trætte hjerne. Hun følte ikke smerte længer. Det forekom hende, at alting maatte synes ham likesaa selvfølgelig og uundgaaelig, som det stod for hende selv. Det hun skulde gjøre hadde hun ingen følelse av beslutning ved.
Dagens Ord
Andre Ser