United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun hadde pakket haandvæsken, stod og tok paa sig regnkaapen, da det banket flere ganger. Hun kjendte Helges banking. Jenny stod murende stille og ventet, til hun hørte ham gaa igjen. En stund efter tok hun sin haandvæske, laaste atelieret og gik. Kommet et stykke nedover trappen opdaget hun en mand, som sat i et av gangvinduerne. Det var Helge. Han hadde set hende. Saa gik hun ned til ham.
»Jeg vil ikke være indiskret« siger jeg, »men vil De ikke sige mig deres Navn, før vi skilles? Og vil De ikke bare for et Øjeblik tage Sløret bort, så jeg får se Dem? Jeg skulde være så taknemmelig.« Pause. Jeg gik og vented. »De har set mig før,« svarer hun. »Ylajali!« siger jeg igen. »Hvadbehager? De har forfulgt mig en halv Dag, lige hjem. Var De fuld dengang?« Jeg hørte igen, at hun smilte.
Det kom i fuld fart mot dem, og et glimt, fulgt av et knald, kom fra et sted bakom taarnet. De forsøkte at møte dette pludselige angrep, men hørte i det samme noget knake og brake like ved. Det var en av propellerne som var blit rammet av et skud fra aeroplanet, og nu hang der ubrukelig. Der blev en øieblikkelig forvirring.
Og besat af Tanken på dette Hul, helt fra mig selv af Nysgærrighed og Frygt, måtte jeg tilsidst stå op af Sengen og finde fat på min halve Pennekniv, forat måle dets Dybde og forvisse mig om, at det ikke førte helt ind til Sidecellen. Jeg lagde mig tilbage, forat forsøge at falde i Søvn, men i Virkeligheden for atter at kæmpe med Mørket. Regnen havde ophørt udenfor, og jeg hørte ikke en Lyd.
Til disse Ord føjed jeg nye, gav dem pirrende Tillæg, omsatte hele Sætningen og spidsed den til: Han hosted én Gang khøhø! Jeg udtømte mig i Variationer af disse Ord, og det led langt hen på Aftenen, inden min Lystighed hørte op. En døsig Ro overkom mig så, en behagelig Mathed, som jeg ikke gjorde Modstand mod.
Stemmen lød utydelig, fordi han stod bøiet. Endnu et øiebliks taushet. Saa kom det: „Der ligger noget nede i den et skrin, ser det ut til.“ Blyskrinet. De deroppe stod og holdt pusten av bare spænding der hørte de Longleys stemme igjen: „Det er et skrin, et flatt, langt skrin.“ Sir Ralph var den første som fik mælet igjen: „Ser det ut som det har været aapnet?“
Og der var han vokset op og der hadde han slitt sig gjennem hele ungdommen sin. «Aa Helge. Ja, jeg er styg og egoistisk.» Hun klynget sig ind til ham træt og forpint og ydmyget. Og hun længtet efter, at han skulde kysse hende, og de skulde trøste hinanden dem kom det jo ikke ved; de hadde jo hinanden, de hørte sammen etsteds langt utenfor den luft deroppe av hat og mistro og ondskap.
Tvende Timeglas forbi og vi hørte Egene iland sig rørte, susende, med Ord deri, som om mange Mænd paa Stranden talte sammen med hinanden. Egerødderne vi saae, Aarer i Agaten lige, i den sorte Muld at gaae, som bedækkede de hvide Klipper, der langs Stranden kneiste. Tys! de glade Bølger larme; der er Sang i hvad de buldre!
Endda alt vi har snakket sammen jeg vet altsaa, De er klok og klarhodet og energisk og god og sanddru, men det visste jeg straks jeg saa Dem og hørte Deres stemme. Jeg vet ikke mere nu men der er naturligvis en hel masse andet . Og det faar jeg kanske aldrig vite noget om.
AURELIA. Kun en afmagts slør omkring mig faldt; men mit matte øje fulgte dig; jeg hørte alt, og min kærlighed en hustrus kraft mig atter gav; bryst ved bryst, min Catilina, går vi i vor grav! CATILINA. O, hvor gerne! Dog, forgæves er dit glade håb. Vi må skilles. Jeg må følge hævnens hule råb. Du kan haste let og frigjort frem til lys og fred; jeg må over glemsels-floden, må i mørket ned.