United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vil betale denne æresgæld ; ha-ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. GINA. Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. HJALMAR. Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrødent på min opfindelse.
Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være? Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Ah, hvis det gik an! Hvis det lod sig gøre, at . Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig selv? I visen heder det: Hver en skøn-jomfru sukker så mod: Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!
Jeg skal gjøre etpar skisser til derute jeg tænker paa et stort billede du er det ikke et bra motiv med alle arbeidsfolkene og muldyrkjærerne dernede i utgravningsfeltet.» «Ja vet du det maatte du da kunne faa no ut av jeg glæder mig til at vise Gunnar og Ahlin dette. Neimen er du oppe aa Jenny, faa lov at sætte haaret dit da du! Gud for et haar du har, jentunge.
Han skrev og komponerte selv musik til noget, som en forelægger fik; det kaldtes "Syv sonetter til min Maren". Å Gud, hvor sødt han sang dem til guitaren! FRU HALM. Ja, det er visst, at han var genial! Hm, somme mente nu, at han var gal. FALK. En gammel praktikus, som ikke henter sin visdom blot af mugne pergamenter, har sagt, at kærligheden gør Petrarker så let, som fæ og ladhed patriarker.
Og endnu ét. Glem ikke, at i denne nat spiller I brikkespil om eders sidste barn. Der talte du sandere, end du selv vidste. Men det gælder ikke mit barn alene. Hjælp mig Gud; i denne nat spilles brikkespil om hele Norges rige. Ah, rider der ikke nogen gennem borgeledet? Det var kun vinden. Gravkoldt blæser det. Har Gud Herren ret til dette?
Toget suste forbi den lille landstation, der man stod av til Tegneby. Jenny saa utover jorderne der gik kjøreveien. Gaarden laa langt indpaa bak den lille granskogen. Der var kirketaarnet. Rare lille Cesca, hun gik meget i kirkerne sat der og følte sig tryg og gjemt i en gammel stemning av nogen overjordisk styrke. Hun trodde noget visste ikke selv hvad, men hun hadde skapt sig enslags gud .
Havde ikke min himmelske Fader sørget for mig, som for Spurvene under Himlen, og vist mig den Nåde at pege på sin ringe Tjener? Gud havde stukket sin Finger ned i mit Nervenet og lempeligt, ganske løseligt bragt lidt Uorden i Trådene. Og Gud havde trukket sin Finger tilbage, og der var Trevler og fine Rodtråde på Fingeren af mine Nervers Tråde.
Jeg var kommet ind i Sultens glade Vanvid; jeg var tom og smærtefri, og min Tanke var uden Tøjler. Jeg overlægger i Stilhed med mig selv. Med de mest forunderlige Spring i min Tankegang søger jeg at udgranske Betydningen af mit ny Ord. Det behøved ikke at betyde hverken Gud eller Tivoli, og hvem havde sagt, at det skulde betyde Dyrskue?
Tilsidst hadde hun git efter. Han kom til Kjøbenhavn. Og hun hadde maattet love at bli etsteds paa landet i Danmark, hvor han kunde komme ned og se til hende. Gud maatte vite, om hun nogensinde fik gjort forbi . Enden blev vel, at hun overlot ham ungen og reiste fra det hele. Ja for det var løgn, alt hun hadde sagt ham om at hun glædet sig og saa videre.
Jeg blev mer og mer ædru, efterhvert som jeg vandred frem, følte mig tung og mat og slæbte Benene efter mig. Sneen faldt fremdeles ned i store, våde Filler. Tilsidst kom jeg ud på Grønland, lige ud til Kirken, hvor jeg satte mig til at hvile på en Bænk. Alle, som gik forbi, betragted mig meget forundret. Jeg faldt i Tanker. Du gode Gud, hvor det var dårligt fat med mig nu!
Dagens Ord
Andre Ser