United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad jeg bringer ind i huset. Hør, herr Werle junior, jeg har Dem stærkt mistænkt for, at De går med «den ideale fordring» uforkortet i baglommen endnu. GREGERS. I brystet går jeg med den. RELLING. Ja, hvor fanden De så har den, så vil jeg ikke rå' Dem til at spille inkassator her, så længe jeg er inde. GREGERS. Og hvis jeg gør det alligevel?
Jeg er en ensom mand, Gregers; har altid følt mig ensom, hele mit liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage på alderen. Jeg trænger til at ha' nogen om mig. GREGERS. Du har jo fru Sørby. WERLE. Ja, det har jeg; og hun er, så at sige, ble't mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har et jævnt sind; hun liver op i huset; og det kan jeg så sårt trænge til.
GREGERS. Da er De mere end almindelig åbenhjertig, synes jeg. FRU SØRBY. Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer vi fruentimmer længst med. HJALMAR. Hvad siger du til det, Gina. GINA. Å, vi fruentimmer er nu så forskellige, vi. Nogen har det på én vis og andre på en anden. FRU SØRBY. Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette sig på den vis, som jeg har gjort.
WERLE. Nå, så kunde jeg jo ha' sparet min gang her op. For da nytter det vel ikke at spørge dig, om du vil flytte hjem til mig igen? GREGERS. Nej. WERLE. Og ind i firmaet går du vel ikke heller? GREGERS. Nej. WERLE. Godt. Men da jeg nu agter at indgå nyt ægteskab, så vil boet bli' skiftet imellem os. WERLE. Du ønsker det ikke? GREGERS. Nej, jeg tør ikke det for min samvittigheds skyld.
Og i sligt et forrygendes snékav? Ja, ja; vær så god; jeg kan gå morgenturen alene, jeg. Tænk, mor, når stakkers bedstefar får høre, at far vil rejse ifra os. GINA. Å prat; bedstefar må ikke få høre noget om det. Det var en guds lykke, at han ikke var hjemme igår under al den hurlomhejen. HEDVIG. Ja men GREGERS. Nå? Har De så fåt spurlag på ham? GINA. Han skal nok være nede hos Relling, siger de.
RELLING. Jeg yttrer et inderligt ønske om, at kvaksalveren vilde forføje sig på hjemvejen. Blir han her, så er han mand for at forkluddre jer begge to. GREGERS. De to forkluddres ikke, herr Relling. Om Hjalmar vil jeg nu ikke tale. Ham kender vi. Men også hun har visselig på bunden af sit væsen noget troværdigt, noget vederhæftigt Så skulde De bare lad't mig gå for den jeg var da.
HEDVIG. Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, rigtig sådan GREGERS. Er han fuld da? HEDVIG. Han er visst det. GREGERS. Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er det vel som en verden for sig selv, der, kan jeg tænke? HEDVIG. Så rent for sig selv. Og så er der så mange underlige ting. GREGERS. Så?
HJALMAR. Jeg? Dø i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du skal virkelig la' være med slig snak. GREGERS. Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op igen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser du; jeg fik den igår. HJALMAR. Ja det kan gerne være; men du skal bare la' mig bli udenfor.
GINA. Ja, du og gamle-far kommer nok engang til at gøre en ulykke med den pigstolen. Jeg tror, jeg har sagt, at et sådant skydevåben heder en pistol. GINA. Å, det er da ikke stort bedre, det, synes jeg. GREGERS. Så du er altså ble't jæger, du også, Hjalmar? HJALMAR. Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det er mest for fars skyld, kan du skønne.
Der er denne forfærdelige tvil ; kanske Hedvig aldrig har holdt rigtig ærligt af mig. GREGERS. Det kunde du dog muligens få vidnesbyrd om. Jeg synes vildanden skriger. HJALMAR. Vildanden skræpper. Far er på loftet. GREGERS. Er han det! HJALMAR. Å hvad vidnesbyrd kan hun gi' mig! Jeg tør ikke tro på nogen forsikkring fra den kant. GREGERS. Hedvig kender visselig ikke til svig.
Dagens Ord
Andre Ser