United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens natsider en gang imellem. GINA. Er du alt der igen? HEDVIG. Ja, jeg vilde ikke gå længer. Og det var godt; for nu mødte jeg nogen i porten. HJALMAR. Det var vel denne fru Sørby. HEDVIG. Ja. Jeg vil håbe, du skal ha' set hende for sidste gang. Far. HJALMAR. Nå, hvad er det, Hedvig? HEDVIG. Fru Sørby havde noget med til mig. Til dig?
Og dog det tykkes mig, som alt blev godt, at freden kom, ifald jeg kunde lægge mit hoved til dit bryst og angre angre! FURIA. Hvad vil du angre? CATILINA. Alt, hvad jeg har øvet! At jeg har været og at jeg har levet. FURIA. For sent at angre! Der, hvor nu du står, går ingen vej tilbage. Prøv det, dåre! Nu går jeg hjem.
HJALMAR. Jeg var også inde hos ham et øjeblik efter du var gåt. GINA. Jeg hørte det. Du har jo bedt ham ind til frokost. HJALMAR. Bare sådan en liden smule formiddagsfrokost, forstår du. Det er jo første dagen ; vi kan ikke godt undgå det. Du har vel altid noget i huset. GINA. Jeg får jo se at finde lidt. HJALMAR. Men lad det endelig ikke bli' for knapt.
Ingen af dem vidste rigtignok andet, end at det var Berkut og Kunitzin, der vilde flygte, og som gode Kammerater bevarede de Hemmeligheden godt. Imidlertid kunde Brændevinen, som stadig smugledes ind i Fængslet, anstifte uberegnelig Ulykke, idet et eneste uforsigtigt Ord, udtalt i omtaaget Tilstand og i Vagtens Nærværelse, kunde røbe hele Planen.
Det var jo hyggelige, gemytlige mennesker; hvorfor skulde jeg så såre dem? Nej! EKDAL. Men lige op i øjnene Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du tar dig godt ud i kjole, far! HJALMAR. Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder virkelig meget upåklageligt. Hvor har du jakken, Gina? GINA. Her er den. HJALMAR. Se så! Husk endelig på, at Molvik får kjolen igen straks imorgen tidlig.
Men han var fremdeles like ubevægelig og korrekt alvorlig. „Godt.“ Sir Ralph var litt kort. „Telefoner til garagen efter hr. Dales bil, og la os saa faa nogen flere cigarer.“ „Øieblikkelig, Sir.“ Og tjeneren trak sig langsomt og aldeles fattet tilbake.
Godt; jeg går, lad ingen kende, hvad der er mellem dig og mig og hende . Tak for du tog min hemlighed! Begrav den i hjertet, dybt og varmt, som jeg dig gav den. Lidt efter kommer Svanhild ud fra huset med et tørklæde på armen og vil gå mod baggrunden. De ser så visst på mig ? Ja der er trækket; i øjets sjø det skygger over bunden, det leger skjul med spottens alf om munden, det er der.
«Du er det jo du er alt som er godt og fint og stolt og deilig. Jeg sier det, og en dag vil en mand, som er yngre og bedre og sterkere end jeg, si det samme og du vil bli glad, helt glad.
Han taler jo meget godt norsk og hans engelsk er aldeles upaaklagelig; endog høiskoleprincipalen borte i byen sa efter avslutningsfestlighetene ifjor, at pastor Reiersons engelsk var meget god.“ „Det er ikke nok at han kan engelsk, han maa være perfekt i engelsk,“ sa John Asber. „Mener du da at det ikke er nøie med prestens norsk,“ sa Petter Hendrickson, som før intet hadde talt. „Aa, den som taler norsk i vor tid faar bare gamle kjærringer til at høre paa sig,“ sa W. U. Nelson. „Vi vet nok alle, at prestene nu tildags maa kunne engelsk,“ sa Nils Olson, „men jeg for min del tror at norsken vil leve længe endnu, saa prestene maa kunne baade norsk og engelsk, og disse unge prester, som kan bare engelsk og ikke nogenlunde korrekt norsk, vil bli like saa ilde ute som de der ikke kan tale perfekt engelsk.“ „Forresten, hvorledes tror du det vilde gaa om alle menigheter handlet som vi gjør?
De var blit venner mere og mere. I den deilige fredelige arbeidsomme tiden i Paris og siden her nede igjen. Men dette her med Gram var jo noget helt andet. Han vakte sandelig ingen forvovne lyster eller viltre længsler hos hende. Herregud hun likte ham godt. Han var sletikke dum, som hun først hadde trodd det var bare det, at da han kom hitned, hadde han været liksom saa forklemt.
Dagens Ord
Andre Ser