United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Stilling var uhyre kritisk, og han standsede for om muligt at vinde nogle Minutters Tid ved at skændes med sine to Angribere. Men de sammensvorne havde beregnet Tiden godt; thi i samme Øjeblik viste Czarens Hund sig for Enden af Gaden, og i næste Nu vilde Czaren selv komme, og Spionerne var nødte til at have Vejen fri. Andrey gik roligt videre og naaede uhindret Gadehjørnet.
Og telegrafisten sier at kapteinen har bestemt at la den gaa med den langsomme farten til San Frananco for at undgaa omkostningerne med at bli tat paa slæp.“ „Vi styrer væk igjen, da, Sir Ralph,“ sa Dale raskt, „og kommer tilbake til vor kurs igjen.“ „Godt,“ lød svaret. Og Sir Ralph dreiet rattet igjen. Men idet de svinget, lød klokken fra den traadløse igjen, utfordrende.
Folk som lever i storbyen og indaander den usunde røk av fabrikkene burde ta sig en tur hitut saa de kunde faa frisk luft. Her har vi ferske egg, godt hjemmelavet smør og god fløte.
GINA. Men du har jo ingen hat, Ekdal! Du har jo mistet hatten. HJALMAR. Å, de to afskum, så rige på alle laster! En hat må Skaffes tilveje. For jeg har da ikke i sinde at sætte livet til heller. GINA. Hvad er det du ser efter? HJALMAR. Smør. GINA. Smør skal straks komme. Å det behøves ikke; jeg kan så godt spise det tørre brød. Se her; det skal være nykærnet.
Hvor du er vidunderlig deilig, Jenny . Nu er du min. Nu blir det godt igjen altsammen ikkesandt. Aa jeg elsker dig . Du er træt? Nu skal du sove nu gaar jeg. Jeg kommer op til dig i formiddag . Sov godt, søte elskede Jenny min. Er du saa træt?» «Ja svært træt Helge.» Hun laa med halvaapne øine og saa mot det bleke morgenlys, som Helge hadde sluppet ind av skodderne. Saa kysset han hende.
Ikke bare i maleriet . Jeg længtes efter romantikkens søndagsbønder og jeg hadde levet længe nok paa landet som gut til at vite, de eksisterte ikke. Og da jeg reiste ut, var det romantikkens Italien, som var maalet. Jeg vet godt, du og din tid, dere søker skjønheten i det som er, sanselig og virkelig. Jeg fandt bare skjønheten i den omforming av virkeligheten, som andre alt hadde foretat.
Han, en militær, han, som havde skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to oberstløjtnanter, ja, fra den ene efter den anden, naturligvis . Kan du begribe det, Gregers? GREGERS. Ja, jeg begriber det godt. HJALMAR. Jeg ikke. Og så greb pistolen atter ind i vor slægts historie. Da han havde fåt den grå klædning på og sad under lås og lukke, å, det var forfærdelige tider for mig, kan du tro.
Og andre fruentimmer, de begaar denslags i al uskyldighet, for de vet ikke forskjel paa godt og ondt og lyver altid for sig selv men jeg har ikke denslags at undskylde mig med . Aa jeg er altsaa i virkeligheten akkurat likesaa liten og egoistisk og løgnagtig som andre kvindfolk. Saa du kan være viss paa, Gert, jeg kommer neppe til at stifte bekjendtskap med din store og sande kjærlighet .»
Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. FALK. Det er jo resten? OPPASSEREN. Ja, nu tror jeg neppe det fattes andet, end en liden skræppe og sommerfrakken. FALK. Godt; det tar jeg med på ryggen, når jeg går. Kom så afsted; se her er mappen. OPPASSEREN. Der er lås for, ser jeg. FALK. Ja, der er lås for, Sivert. OPPASSEREN. Godt.
Det der over pianoet var bedre solgløttet over aasen, luften var nydelig. Ved siden av hang et portræt av fruen. Det var det bedste det var godt, ja sandelig. Nydelig modellert var figuren. Og hænderne. Den høirøde kjolen med opheftningerne, de klare sorte halvvanter. Det olivenbleke ansigt med de dunkle øine under pandeluggen og den høie, spidse sorte hat med rød ving.