United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !


For overklasseindivider kjæmper aldrig for sig selv de føler sine egne uuttømmelige resurser de øser ut til de fattigere kjæmper for at skaffe lys og luft til hver liten evne av godt og vakkert hos smaasjælene de som hverken er det ene eller det andet gode, naar de har raad til det slette, naar proletariatet tvinger dem til det.

Pludselig falder der mig ind en eller to gode Sætninger til Brug for en Skitse, en Føljeton, fine sproglige Lykketræf, som jeg aldrig havde fundet Mage til. Jeg ligger og gentager disse Ord for mig selv og finder, at de er udmærkede. Om lidt føjer der sig flere til, jeg blir med ét lysvågen og rejser mig op og griber Papir og Blyant Bordet bag min Seng.

Der er sorger, som er gode velsignet gode, skal jeg si digHun sat og graat sagte. Om en stund hvisket han: «Faar jeg komme til dig engang imellem? Naar du er bedrøvet kan du ikke sende bud efter mig da? Jeg vil saa gjerne prøve, om jeg ikke kan hjælpe min lille pike litt, Jenny ?» «Jeg tør ikke, Gert.» «Kjære lille ven, jeg er jo en gammel mand kunde være din far

HEDVIG. Jeg glæder mig umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og fik jeg igennem hm.

Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald du ikke alt var mig det kæreste i verden! SIGURD. Dagny, min gode hustru, nu ved du alt hvad som trænges. Jeg måtte vare dig; thi ringen, lad den aldrig komme Hjørdis for øje! Vil du gøre mig til vilje, kast den ud dybt havbunden! DAGNY. Nej, Sigurd, dertil er den mig for kær; den er jo en skænk fra dig!

Jeg går atter op i Byen, den samme Vej, jeg var kommet, passerer igen Snedkerne, som nu sad med sine Blikspand mellem Knæerne og spiste sin gode, varme Dampkøkkenmiddag, kommer forbi Bagerbutiken, hvor Brødet endnu ligger sin Plads, og når endelig Bernt Ankers Gade, halvdød af Udmattelse. Døren var åben, og jeg begiver mig opad de mange tunge Trapper til Kvisten.

CATILINA. Ja, det er sandt; jeg var en rædsel for den gode; dog, usel var jeg aldrig end, som I! LENTULUS. Tæm tungen nu! Vi tåler ej din spot. FLERE. Nej, nej, vi vil ej ? I fejgheds yngel, I vover end at ville noget, I? LENTULUS. Ah, ned med ham! MANGE STEMMER. Ja, ned med Catilina! CATILINA. Stød til! I vover ej?

Jeg er ræd, de gjør det ikke de har været saa gode venner altid. Da blir man ikke saa let forelsket, vel? I nogen, man kjender saa godt fra før. Og de er saa like igrunden. Men det er motsætningerne, som tiltrækker hinanden, sier de. Jeg synes det er dumt, det er saan men det er det vist. Men det var bedre, man forelsket sig i nogen, man var saan beslegtet med.

NILS STENSSØN. Men jeg, som har bragt jer alle disse gode tidender, har jeg nu ikke mere at bestille? NILS LYKKE. I? Jo, det skulde jeg mene. I hører med til spillet. I er konge og trumf ovenikøbet. NILS STENSSØN. Er jeg? Å ja, nu forstår jeg jer; I tænker vel ophøjelsen NILS LYKKE. Ophøjelsen? NILS LYKKE. Sandt nok; men lad ikke det anfægte jer længer.

Egentlig havde Konen været i sin gode Ret til at kaste mig ud. Hvor kunde jeg vente at bo hos nogen, når jeg ikke kunde betale for mig? Hun havde ovenikøbet givet mig Mad nu og da; endog igåraftes, da jeg havde opirret hende, havde hun budt mig to Smørogbrød, af Godhed havde hun budt mig dem fordi hun vidste, at jeg trængte til dem.