United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det har været saa deilig, dette her bare du og jeg i hele verden. Men det vilde saare mor saa grusomt, ser du. Og jeg kan ikke gjøre det værre for hende, end hun har det. Jeg er ikke saa glad i mor mere og hun vet det, og hun sørger slik. Det er jo bare nogen formaliteter og hun vilde lide saa, hvis hun trodde, jeg vilde holde hende utenfor. Tro, det var hevn for den historien, du vet.
Zinas dybe, graa Øjne mødte klart og roligt Venindens ængstelig bedrøvede Blik, og ingen Sky var synlig paa den fint formede Pande, indrammet af en bølgende Linie smaa nydelige Krøller. Hendes lyse Smil viste, hvor glad hun var ved Venindens Modtagelse. Tania var beroliget; det var ikke særlig vanskeligt at opnaa det; thi Sorgen passer nu en Gang ikke for Ungdommen.
Den ene var meget lys, med noget lyst skindtøi. Det var, som han blev glad bare av at læse gatenavnene paa hushjørnerne, de indfældte hvite marmorplater med de rene, latinske typer hugget ind. Gaten han fulgte, endte i en aapen plads ved en hvit bro, hvis to lygterader brændte sykt og grøngult mot det vældige, bleke lys, som drev ned fra den urolige himmel.
Mørket var bleven lidt tykkere, en liden Bris fured i Sjøens Perlemor; Skibene, hvis Master jeg så mod Himlen, så ud med sine sorte Skrog som lydløse Uhyrer, der rejste Børster og lå og vented på mig. Jeg havde ingen Smærte, min Sult havde stumpet den af; i dens Sted følte jeg mig behageligt tom, uberørt af alting omkring mig og glad over at være uset af alle.
Efterat du var gaaet, kom han ombord ud paa eftermiddagen og jenten var med ham. Men det var et syn. Ny hat og ny kaabe, kjole fra Sundt & Co. og lysegule støvler og slør og langsjal, som hun kunde være en konsulfrue fra Kalfaret, og ikke som en anstændig skomagerdatter fra Harstad. Men Dick, det asen var glad.
Mine Herrer, der er Normer for et plastisk Kunstnerværk, for en Nutids Ganymedes, medens Jorden gjennemledes i Neapel overalt efter nogle skimmelgrønne Levninger af en Gestalt af en Torso, halv og halt, men som dog skal kaldes skjønne.» Anna smilte stolt og glad ved de Ord, som hun forstod; men ved Resten, rød som Blod, hun med bøjet Aasyn sad, indtil Raabet: «Se Hurra!
Man kan ikke bli rigtig glad i det før man kan jo ikke være glad i noget, man er avhængig av?» «Jeg vet ikke. Man er da altid avhængig av det, man er glad i? De er da avhængig av Deres arbeide? Og hvis man holder av et andet menneske,» sa han sagte, «da er man vel først for alvor avhængig?»
Hun stod ved toldskranken og saa paa de morgengrætne første- og andenklasses passagerer følte sig saa meningsløs glad. Hun var i Italien igjen. Tolderen smilte til hende, fordi hun var blond, og hun smilte tilbake, fordi han tok hende for et eller andet herskaps kammerjomfru.
MARGIT. Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad om din tro? SIGNE. Jeg vilde svare, jeg er for glad til at tænke på bejlere eller på sligt. MARGIT. Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt? SIGNE. Å, var han end konge, med hallen fuld af dyre klæder og røden guld, det skulde så lidet mig friste.
Jeg har snakket med ham og han har kysset mig, og jeg slog ikke til ham jeg hørte paa alt han sa, og jeg slog ikke til ham midt i ansigtet. Jeg er ikke glad i ham det vet jeg nu, og endda har han denne magten over mig. Vet du, at jeg er ræd jeg tør ikke bli, for jeg vet ikke, hvad han kunde faa mig til. Naar jeg tænker paa ham nu, saa hader jeg ham men jeg blir liksom forstenet, naar han snakker.
Dagens Ord
Andre Ser