United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvad han gjorde, var altsaa at vælge et sted, og saa faa en av sine officerer eller sjøfolk til at nedsætte sig der, idet han gav dem nok penger til at kunne komme godt igang med en eller anden bestilling. Enhver av disse fik ennøkkelsom de skulde ta i forvaring til gjengjæld for de penge gamleGranitsendte over til dem.

Det faldt pludselig saa vanskelig at forklare hele sammenhængen. «Ja ser du, din far gjorde visit hos mig en dag, og siden har han kommet op sommetider om eftermiddagen til te. Saa har vi sittet og pratet om dig da .» «Men Jenny det har du jo ikke skrevet et ord om du har jo ikke nævnt, at du har truffet far!» «Nei. Jeg har ikke det du.

Da vi var kommet Toppen af Bakken, vilde jeg ikke længer finde mig i det, jeg vendte mig mod et Butiksvindu og standsed, forat give ham Anledning til at komme væk. Da jeg efter nogle Minutters Forløb atter begyndte at , var Manden foran mig igen, også han havde stået bom stille. Jeg gjorde, uden at tænke mig om, tre fire rasende Skridt fremad, indhented ham og slog Manden Skulderen.

Sit barn maatte hun holde utenfor den undergang, som hun nu visste kom . Og at det var slik, det kjendtes som et litet kjærtegn fra den døde lille, og det varmet hende og gjorde hende godt saa hendes legeme blev mykt og eftergivende et øieblik i hans arme. «Du er min det er min du er, Jenny ja ja jahvisket Helge ned over hende. Hun saa op i hans ansigt et øieblik.

Tanken al denne skjulte Herlighed, som jeg aned var tilstede indenfor Kåben og Sløret, forvirred mig, gjorde mig idiotisk lykkelig, uden nogen rimelig Grund; jeg holdt det ikke længer ud, jeg berørte hende med min Hånd, fingred ved hendes Skulder og smilte fjollet. Jeg hørte mit Hjærte slå. »Hvor De er rarsagde jeg. Ja, hvordan det, egentlig?

Han hadde ogsaa hørt fra en av dem som altid hadde staat trofast med sig i arbeidet, at pastor Johnson den samme uke atter hadde været paa besøk i Glenfield og endog foreslaat for en av menighetens trustees, at Glenfield og Ottawa menigheter kunde godt utgjøre ett kald. Han hadde ogsaa talt med de ledende i samfundet om den sak. Alt dette gjorde at pastor Reierson blev tung om hjertet.

Hele hans skotske natur gjorde oprør mod denne formidable tanke: «Pumpe? pumpe klare wiskyen ud i Nordsjøen? Aa gudfaderbevaremigvel. Tusen gallon wisky ud gjennem pumperne. End Hahn & Hinken?» «Til Bloksbjerg med dem. Det er vort eget skind det nu gjælder, og dette er den sidste mulighed. Men tiden er kostbar, klem paa

Jeg mindes nok, at han trued mig igår morges. BENGT. Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå ham ihjel. BENGT. Jeg vil slå ham ihjel, siger jeg! Jeg er ikke ræd for at møde ti slige karle som han. BENGT. Margit, kom her! Fyld mig mit bæger igen. Jeg holder af dig. BENGT. Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du mener det vel ikke ilde. BENGT. Hør du, Margit.

At min Francis sørged som kjærligst Søn for ømmest Moder; at hans Fyrighed blev from, Elskeren medeet en Broder; at, til Skjul for hvor han sørger, om de mindste Ting han spørger; at det mig som haardest græmmed, at jeg ikke ovenjorde skulde kunne takke hende for hvad mod min Dreng hun gjorde, da han, viet ind Elende, sad ved Fædrearnen fremmed; at jeg ved min egen Dør, liig en arm Forbryder, standser, da jeg Stakkel ikke tør indad den i Stuen træde før jeg har holdt op at græde og er kommet lidt til Sandser; at jeg, pludseligen glad, bærer som et Barn mig ad, eller som de Maanesyge, ved med Fladen af min Haand Væg og Stolper at bestryge og beføle Bord og Planker, som om jeg tilbagekalder i min atter vaagne Aand fra en Drøm adspredte Tanker, eller overtydes vil om at Alt ei sammenfalder som et luftigt Taagespil; at jeg ei alene Det ved det første Skue finder, men i Alting, holdt saa net, smukke fine Spor af Kvinder dette Alt, de simple Træk, ere kun Naturens Følger, gjemte i hvert Hjertes Folder, om af Blod det indeholder ikkun faa, men friske, Bølger.

Granit-Girdlestone brukte aar før han kunde faa alt arrangert som han vilde. Først gjorde han en hemmelig reise og skjulte selve skatten, som han efter mange overlægninger placerte paa en liten, ikke kartlagt ø i det nordlige Atlanterhav. Saa la han ivei med at spredenøklernetil at finde stedet rundt om paa de forskjelligste steder i verden.