United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg beholdt naturligvis ikke Pengene, det kunde aldrig falde mig ind; jeg for min Part vilde ikke drage nogen Nytte af dem, det bød min bundærlige Natur imod . . . . »Hvor gjorde De af dem da?« Jeg gav dem bort til en gammel, fattig Kone, hver Øre, måtte han vide; den Slags Person var jeg, jeg glemte ikke de fattige så aldeles . . . .
„Min Hjemelsmand fortalte, at de var saa optagne af at tale med hinanden efter alle disse Maaneders Adskillelse, at de næppe tog Notits af Retten; kun ved en eneste Lejlighed gjorde de en energisk Indsigelse.“ Og han fortalte, at Anklageren med Juryens Billigelse ikke havde undset sig for at overøse Fangerne, især de tre Kvinder, med de mest uhøviske Beskyldninger.
Jeg tænkte mig hen på Stortorvet, forat hvile lidt; men Vejen var lang og besværlig; endelig var jeg dog næsten fremme, jeg stod på Hjørnet af Torvet og Torvegaden. Sveden randt ned i mine Øjne, dugged mine Briller og gjorde mig blind, og jeg var netop standset, forat tørre mig af en Smule. Jeg mærked ikke, hvor jeg stod, jeg tænkte ikke over det; Larmen omkring mig var frygtelig.
»Jeg syntes, De hilste så dybt?« »Gjorde jeg det?« »He, gjorde De kanske ikke det?« sagde »Jomfruen«. »Det var da besynderligt! Det var også blot Dem, hun så på hele Tiden.« »Hvor kender De hende fra?« spurgte jeg. Han kendte hende egentlig ikke. Det skrev sig fra en Aften i Høst.
HJALMAR. Nå, så syntes jeg det var bedst sådan med et ryk, ser du at komme ud af alle gamle forhold og forbindelser. Det var især din far, som råded mig til det; og da han tog sig så hjælpsomt af mig GREGERS. Gjorde far? HJALMAR. Ja, du ved da vel det? Hvor skulde jeg ta' penge fra til at lære fotograferingen og til at indrette et atelier og etablere mig? Det koster, det, kan du tro.
Jeg vet bare, han ikke er saa dum, som han ser ut til, som man sier. Det vil si, jeg tror, han er betydeligere, end han først gjorde indtryk av. Jenny har vel fundet ut, hvadfor kar han er igrunden.» Cesca sat litt. Hun tændte en cigaret og lot voksstikken brænde ut fulgte med øinene tankefuld flammen. «Har du ikke lagt merke til han spør altid «synes De ikke», og «er det ikke sandt» og saan.
Det var ikke af Trang, jeg gjorde det; jeg har Kredit, stor Kredit, hos Ingebret og Gravesen; jeg gik også ofte med mange Penge i Lommen og købte alligevel ikke Mad, fordi jeg glemte det. Hører De der! De siger ikke noget, De svarer ikke, De går aldeles ikke bort fra Kaminen, De står bare og venter på, at jeg skal gå . . . .« Hun kom hurtigt henimod mig og rakte sin Hånd frem.
Han gik ret ombord i «Styggen». Den laa som vanlig naar den var ledig ude ved Holbergsbryggen. I «salonen» sad Dick og Trumpen og spyttet skraatobak udover dørken. Trumpen flyttet sig for at give plads for Ratje: «Nu, hvordan gik det. Gjorde han vrøvl,» spurgte han. «Nei, han betalte allright nok, og du skal faa dine procenter, naar bare du giver tid et øieblik.
Georg var en glimrende Modstander i en Debat; hans utrolige Hukommelse gjorde, at han huskede hvert Ord, som Opponenten havde ytret, hvor lang hans Tale end maatte have været. Tania og Andrey var Tilhørere; i
«Saa det gjorde du ikke,» bed Jonas i. «Det var kanske ikke dig som skruede fast sikkerhedsventilen og satte et pres paa den stakkers radbrækkede mishandlede maskinen din til vi holdt paa at gaa til himmels? Og da det blev rigtig galt, hængte du huen din over manometeret, for at det ikke skulde fortælle dig, hvilken sindssvag vaagehals du var. Naa, stik den du!» vrinsket han triumferende.
Dagens Ord
Andre Ser