United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem alligevel. Å jeg synes jeg må dø af dette her! Hvad har jeg da gjort ham? Mor, du må få ham hjem igen! GINA. Ja, ja, ja; vær bare rolig, så skal jeg gå ud og se efter ham. Men så skal du ikke ligge der og tude. Lover du mig det? Ja, jeg skal la' det være; når bare far kommer igen.
GREGERS. Du skrev mig den gang et brev til, et forretningsbrev naturligvis; og i en efterskrift stod der, ganske kort, at Hjalmar Ekdal havde giftet sig med en frøken Hansen. WERLE. Ja, det var jo ganske rigtig; hun hed så. GREGERS. Men du skrev ikke noget om, at den frøken Hansen var Gina Hansen, vor forhenværende husjomfru.
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig om kvellerne. Nej, far bryr sig nu ikke så stort om at læse, han. Kan du huske, hvor meget vi gav ud for smørret idag? HEDVIG. Det var 1 krone og 65 øre. GINA. Det er rigtig. HEDVIG. Og så kommer øllet til. GINA. Ja, det forstår sig. HEDVIG. Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt til middag, siden far var ude.
Og mor hun var ikke så real, som du tænkte, Ekdal; og hun gik der og snakked for mig både om det ene og det andre; for grossereren var jo ble't enkemand da. HJALMAR. Nå, og så! GINA. Ja, det er vel bedst du får vide det. Han gav sig ikke, før han fik sin vilje. Og det er mit barns mor! Hvor kunde du fortie sligt noget for mig!
GREGERS. Hos Relling! Har han virkelig været ude med de mennesker? GINA. Han har nok det. GREGERS. Ja men han, som trængte så inderlig til ensomhed og til at samle sig i alvor ! GINA. Ja De må så sige. Er far hos Dem? Er han der? RELLING. Ja visst er han så. HEDVIG. Og De, som ikke siger os til! RELLING. Ja, jeg er et bæ-æst.
Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir så morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.
GINA. Var det i kammerset far skød? Så du går på jagt alene, du, Hjalmar? Det var altså ikke dig, som skød på loftet? EKDAL. Skød jeg? Hm! Hun har selv skudt vildanden, du! HJALMAR. Hvad er dette her! Jøss', hvad er det! Hun ligger på gulvet! GREGERS. Ligger Hedvig! Hedvig! EKDAL. Hå hå; går hun også på skytteri! Pistolen er gåt af. Hun har truffet sig selv. Råb om hjælp! Hjælp! Relling!
HEDVIG. Sang de kammerherrerne, far? Eller læste de noget op? HJALMAR. Nej, de bare vrøvled. Så vilde de ha' mig til at deklamere for sig; men det fik de mig ikke til. EKDAL. Fik de dig ikke til det, du? GINA. Det kunde du da gerne ha' gjort. EKDAL. Nej, nej; Hjalmar er ikke så lige til, han. HJALMAR. Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal sørge for underholdningen, når jeg er ude engang iblandt.
HEDVIG. Gav de dig noget nyt at skrive af, bedstefar? EKDAL. Hele pakken her. Vil du bare se. GINA. Det var jo bra'. HEDVIG. Og i lommen har du også en pakke. EKDAL Så? Snak; det er ikke noget. He he! De sover såmænd alle i hob. Og hun Selv har lagt sig i kurven. He he! HEDVIG. Er du viss på, at hun ikke fryser i den kurven, bedstefar? EKDAL. Kan du tænke sligt! Fryser? I alt det strå?
Gina blev jo ikke længe her i huset; for her var så megen forstyrrelse den tid; din mors sygdom ; alt det kunde ikke Gina stå i, og så sa' hun op og flytted. Det var året før din mor døde, eller kanske det var samme år. GREGERS. Det var samme år. Og jeg var oppe på værket dengang. Men så bagefter?
Dagens Ord
Andre Ser