United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og dersom jeg nu forsøgte at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!

OLAF SKAKTAVL. Å, jeg har en finger mindre; det er det hele. NILS STENSSØN. Hvor er Svenskerne? OLAF SKAKTAVL. I hælene os. De bryder porten op NILS STENSSØN. O, Jesus! Men nej, nej! Jeg kan ikke, jeg vil ikke ! OLAF SKAKTAVL. Et smuthul, fru Inger! Er her ingen krog, hvor vi kan dølge ham? FRU INGER. Men dersom de gennemsøger gården ? NILS STENSSØN. Ja, ja; vil de finde mig!

Her gården nok folk have en søvn som bjørnen ved juletider. NILS LYKKE. Takker Gud! En god samvittighed er den bedste hovedpude, véd I vel. NILS STENSSØN. Ja, det være; for alt hvad jeg hamred og dundred, NILS LYKKE. slap I dog ikke ind? NILS STENSSØN. Truffet et hår.

DAGNY. Nej Hjørdis, Sigurd er storsindet nu som før; jeg ser det vel, jeg er ikke den rette hustru for ham; han har dulgt det for mig; men således skal det ikke blive ved. HJØRDIS. Hvad vil du? DAGNY. Jeg vil ikke hænge som en tyngsel ved hans færd; jeg vil ikke længer være ham hinderlig. HJØRDIS. Du tænker da ? DAGNY. Stille, der kommer folk! KARLEN. Sigurd viking kommer til gården!

DAGNY. Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke dig; nu har du vist mig om i gården; jeg ved ikke den ting det skorter dig , og alt det du ejer er skønt og ypperligt; hvor kan du klage? HJØRDIS. Hm, sæt en ørn i bur og den vil bide i stængerne, enten de er af jern eller guld. DAGNY. I en ting er du dog rigere end jeg; du har Egil, din lille gut.

En flok gæster er ifærd med at forlade gården. I kunde ellers gerne blevet her og sovet ud, I, ligeså vel som de andre. ja, ja ; nej vent; jeg følger med til ledet; jeg drikke jer til endnu en gang. Guds fred og farvel til hver og en, som har gården hjemme! Nu går vor sti over stok og sten; frisk op; du fedlen stemme! Med dans og med sang skal vi korte den vej tung og lang.

OLAF SKAKTAVL. Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, vil det ikke vare længe, førend FRU INGER. Nej, ganske sikkert; men OLAF SKAKTAVL. I var da beredt hans komme? FRU INGER. Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I slap ind, snart I banked . De stiger af i gården. OLAF SKAKTAVL. Det er altså ham. Hans navn? FRU INGER. I véd ikke hans navn?

FRU INGER. Det står til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes. ELINE. Hvordan? FRU INGER. Hør mig. I denne nat venter jeg en gæst til gården. FRU INGER. En gæst, som være fremmed og ukendt. Ingen tør vide, hvorfra han kommer eller hvor han går hen. Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan det! FRU INGER. Hvad mener du? Eline, jeg forstår dig ikke.

Der var en tid, da der slog et mandshjerte i eders bryst. FRU INGER. Mind mig ikke om, hvad der var . OLAF SKAKTAVL. Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I skal høre mig, om . FRU INGER. Nu vel; men gør det kort; thi, ja, jeg da sige jer det, det er utrygt for eder her gården. OLAF SKAKTAVL. Østråt gård er det utrygt for den fredløse? Det har jeg længe vidst.