United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og rummet, hvor han sat, var altsaa all right der var gulv av rød mursten og væggene og loftet, som var hvælvet og hvilet paa en tyk søile i midten, var hvitkalket bordene var ganske rigtig umalte og stolene hadde grønne halmsæter og luften var syrlig tung av en gjæret em fra vintønderne bak marmordisken. Kunstnerliv i Rom.
Han følte sig tydelig overordentlig uvel ved at ha faat saa mange penge ved sjørøveri, og bestemte sig pludselig til at bli av med dem allesammen. Ekscentrisk hadde han altid været; men paa sine gamle dage maa han være blit en smule sindssvak. Ialfald har denne gudfrygtige kamerat hat en ganske merkelig indflydelse over ham. Gamle „Granit“ begyndte ivrig at realisere sine skatter.
Hinken var ikke vant med at blive overhæklet paa sit eget kontor. Han tabte ganske fatningen: «Uforskammet! Der er døren! Hvad er det De vover, er det mig De skjælder ud?» «Take it cooly, old man! Her er en regning som skal betales først før jeg gaar. Syv døgn
Jeg stod just på et lidt vanskeligt Punkt, der skulde komme en ganske umærkelig Overgang til noget nyt, derpå en dæmpet, glidende Finale, en lang Knurren, der tilsidst skulde ende i en Klimaks så stejl, så oprørende som et Skud, eller som Lyden af et Bjærg, der brast. Punktum. Men Ordene vilde ikke falde mig ind.
Mange mumler CATILINA. Hvad mumler de? CETHEGUS. At du er ej så ganske foruden del i denne mørke sag. CATILINA. Det tror man om mig? LENTULUS. Hm, så løber rygtet. Nu ja, for os, for dine gode venner, kan sligt jo være, som det være vil; men folket, Catilina, dømmer strengere. Og er hun død? CETHEGUS. Det er hun uden tvil. En times ophold i forbrydergraven er mer end nok
Og hun hadde kysset ham hun hadde nølet og tænkt, jeg har aldrig kysset og saa gled der liksom en lystig likegyldighet og en søt træthet gjennem hende aa gud hvorfor være saa latterlig høitidelig med det der. Saa gjorde hun det hvorfor skulde hun ikke . Nei, det gjorde ingenting. Han hadde jo bedt ganske ærlig om det, fordi han trodde, han var forelsket i hende og solen skinnet.
Fingrene rystede ubetydeligt! Han ventede nogle Minutter, saa løftede han den igen denne Gang var den ganske rolig. Et Øjeblik efter saa han Sazepins høje Skikkelse vise sig for Enden af Gaden. Det var Signalet; han rejste sig og gik ham i Møde.
At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livnærede sig ved lån, troede at måtte i digterisk henseende forudsætte noget lignende hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og muligens flere, fandt da også ganske rigtig ud, at jeg havde lånt dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus". Denne kritiske påstand er grundløs og uefterrettelig.
LIND. Ja, jeg har fanget lykkens fagre fugl! FALK. Så? Levende, og ej i snaren kvalt? LIND. Vent bare lidt; nu er det snart fortalt. Jeg er forlovet! Tænk ! Forlovet! LIND. Ja! idag, Gud véd, hvor jeg tog modet fra! Jeg sagde, å, sligt lar sig ikke sige; men tænk dig, hun, den unge, smukke pige, blev ganske blussende, slet ikke vred! Nej, kan du skønne, Falk, hvad jeg har vovet!
Og han gik nedover en ny, trang gate ganske mennesketom. Mellem de høie huser, hvis vægger steg ret tilveirs med svarte vindueshuller snittet ind uten gesimser, løp en rift av himmel, blaaklar og mørkt lysende, og nede paa den ujevne stenbro drev støv og flakset papir og halmrusk for et litet vindstøt. To kvinder kom bakfra og gik forbi ham.
Dagens Ord
Andre Ser