United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og langsomt, ganske langsomt går jeg ud af Værelset igen, bærer Skoene i den ene Hånd, Brevet i den anden og Tæppet under Armen. Jeg letter mig op og bider Tænderne sammen de knirkende Trin, kommer lykkeligt og vel nedad alle disse Trapper og står atter nede i Porten.

Der arbejded noget bag hans Stodderpande, han tænkte ganske vist, at jeg vilde narre ham en eller anden Måde, og han rakte mig Pengene tilbage. Jeg stamped i Gaden og svor , at han skulde beholde dem. Indbildte han sig, at jeg vilde have alt det Bryderi for ingenting?

Fransiska passer akkurat til hende ikkesandt det er saa kapriciøst men Jenny er lyst og frisk og greit.» «Jeg er opkaldt. Det er familienavn i min fars slegtsa hun for at si noget. «Hvad tænker De Dem for eksempel ved Rebekkaspurte han om litt. «Jeg vet ikke. Er det ikke ganske pent da? Forresten litt haardt og klaprende kanske

Om han ikke kunde give mig nogle Øre for dem? . . . . mange, som han selv syntes . . . . Ganske efter hans eget Skøn . . . . For de Knapper? Og »Onkel« stirrer forundret mig. For disse Knapper? Bare til en Cigar, eller hvad han selv vilde. Jeg gik netop forbi, og vilde jeg høre ind. Da lo den gamle Pantelåner og vendte tilbage til sin Pult, uden at sige et Ord. Der stod jeg.

De drev flerkoneriet ganske aapenlyst og negtet ikke alene at anerkjende de dommere og administrative embedsmænd, som den amerikanske regjering sendte ditut, men haanet dem og jaget dem undertiden ut av territoriet.

Desuagtet forlod Bevidstheden om Tanias Nærværelse ham ikke et Øjeblik; han følte den som noget behageligt, paa samme Maade som man ubevidst nyder Glæden ved et smukt Landskab, selv om ens Tanker er optagne i ganske andre Retninger.

Mørket havde besat min Tanke og lod mig ikke et Øjeblik i Fred. Hvad om jeg selv var bleven opløst til Mørke, gjort til ét med det? Jeg rejser mig op i Sengen og slår ud med Armene. Min nervøse Tilstand havde ganske taget Overhånd, og det hjalp ikke, hvormeget jeg forsøgte at modarbejde den.

Da jeg havde fået istand et halvt Snes Sider, måske tolv Sider, ofte med stort Besvær, undertiden med lange Mellemrum, hvori jeg skrev forgæves og måtte rive mine Ark itu, var jeg bleven træt, ganske stiv af Kulde og Træthed, og jeg rejste mig og gik ud Gaden.

At Forelskede indfinde sig især i Mængdeviis, er naturligt ganske vist, hvor der i en Glædestvist kjæmpes festligt for en Priis, skjøndt igrunden tre at vinde: Hendes Bifald først og fremst, Hæderen dernæst fornemst; endelig til Hende skjønne Sager, som vil nok belønne endnu noget bedre end Præmien, den raske Svend. Ikke blot at Veddelysten sig til Egnens Ungdom strækker.

En halv Time senere drejede Vatajkos Droske om Hjørnet og fo’r forbi Værtshuset uden at standse; men Vatajko holdt det aftalte Tegn et hvidt Lommetørklæde i Haanden og svingede endog ganske let dermed, ung og eksalteret som han var.