United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saa efter dem en stund, snudde kjærren og kjørte dit han skulde. Hjemme var der læsermøte om kvelden. Ingeborg, søster hans, sat borte ved det gamle bjerketræs hjørneskapet og fulgte med ekstatisk blekt ansigt og skinnende staalblaa øine en skomakermester fra Fredriksstad, som talte om naaden. Saa sprat hun op og vidnet dirrende av lidenskap . Ingeborg, hans vakre, kjække søster.
«Ja,» sa hun glad i stemmen og nikket. «Jeg liker det, jeg og.» «Og saa gik jeg nedover. Alt det ny og gamle om hinanden. Og springvand overalt, som rislet og randt og plasket. Jeg gik like ut til San Pietro; det var mørkt, da jeg kom dit, og jeg stod og saa paa de to fontænerne der. De springer vist hele natten her i byen?» «Hele natten næsten hvor man kommer, saa hører man springvand.
KÅRE. Hjørdis har sagt mig fredløs, med list vil hun stå mig efter livet; lover du at værge mig siden, så vil jeg inat gå til Gunnars gård og brænde folkene inde. Er det efter dit sind? SIGURD. Niding! Ved du, Kåre, hvad der er mere efter mit sind? Lidet kender du gamle Ørnulf, ifald du mener at han vil være halvt om slig skændselsgerning! Falder du ikke over Gunnar, så falder han over dig!
Stille var der overalt i de gamle Byer, stille, fromt og stille, saa jeg hørte, naar man sig isøvne rørte og idrømme der blev talt, eller naar derindenfor ømme Mor visselulled for sin Lille.
Paul Guirlander binde, med sit Net af Blade spinde gamle Tower ganske som en Kube over, gjøre Bondstreet til at see som en hvælvet lukt Allee, hver af Squarernes Kvadrater til et yndigt Skovtheater, hvor Irisker og Stillidser, bag de levende Kulisser, under hvirvlende Musik, smukke Elskovsskuespil med et stort Talent opføre, men hvortil spodske Stære see og høre under skjærende Kritik: gjøre London til en Skov, hvori selv St.
Men nu havde jeg allerede glemt »Nonnen«, og jeg spurgte Manden, hvor langt det vel kunde være til Holmestrand, regnet i gode, gamle geografiske Mile. »Til Holmestrand? Jeg vil antage . . . .« »Eller til Væblungsnæs?« »Hvad jeg vilde sige: jeg antager, at til Holmestrand . . . .«
Mary hørte, med den Glæde, som ei smiler, men vil græde, med en falsk og hyklet Tro paa en Tilvæxt i sin Ro, denne haltende Fortælling dobbelt dunkel, halv og skjæv, da hun kunde ei betro til den gamle Buxekjælling hvad der egentligen drev den fornemste Adelsfrue blandt Provindsens Høi-Noblesse til en saadan Interesse for en Sjømand og hans Søn.
Kameliatrærne staar aldeles dørgende fulde av blomster nu. Og paa den gamle delen fandt jeg anemoner i græsset.» «Ja nu kommer de.» Jenny sukket litt. «Utenfor Ponte Molle ved Via Cassia etsteds er der saan masse anemoner. Jeg fik nogen blomstrende mandelgrener av Gunnar imorges de har dem paa den spanske trappe allerede. Men de er vel kanske drevet frem kunstig.»
Takket være Fortvivlelsens Kræfter og sikkre Trin! takket den gamle Vedbendes Arm! Den bar Bruden ned ved hendes Elskers Bryst.
Efter den hete sommer var bjerken helt gul allerede i skogbrynet, og indover bunden stod blaabærriset kobberrødt. Rognetrærnes klaser var blodrøde, men paa litt dyp muld stod de endda mørkegrønne i løvet. For nogen farver . Paa de smaa høider i engene laa gaardene gamle og sølvgraa, eller nye, hvitskinnende og gule, med røde uthuser.
Dagens Ord
Andre Ser