United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg tror Gud fordømme mig, at Manden er gal, jeg! Nu går De hellige Flæk, og ikke mere Snak om den SagJeg mod Døren, ikke forat , aldeles ikke forat ; der faldt mig ind en fræk Tanke: hvis der havde været en Nøgle i Døren, vilde jeg have vredet den om, stængt miginde sammen med de andre, forat slippe at . Jeg havde en aldeles hysterisk Gru for at komme ud Gaden igen.

Alle Byer, alle Flekker langsudover hele Kysten byde op de bedste Kræfter; men især de stræbe efter, En, et Byesbarn, at stille, som er Karl at prøve paa noget meer end blot at ville Præmien paa Masten naae. Raskeste blandt sine Svende maatte altsaa Cowes sende; og at her ei var at gjette, at han Francis Johnson hedte, vidste Børnene paa Gaden.

Der arbejded noget bag hans Stodderpande, han tænkte ganske vist, at jeg vilde narre ham en eller anden Måde, og han rakte mig Pengene tilbage. Jeg stamped i Gaden og svor , at han skulde beholde dem. Indbildte han sig, at jeg vilde have alt det Bryderi for ingenting?

Jeg blev forbittret, gik henad Gaden og græd, bandte de grusomme Magter, hvem de end var, som forfulgte mig , svor dem ned i Helvedes Fordømmelse og evige Kval for deres Usselhed.

Nede i Porten slukkede Andrey atter Gassen og stod endelig paa Gaden efter først omhyggeligt at have trukket Porten til efter sig, for at gøre Mørket fuldstændigt.

Ikke sige noget, ikke tiltale Pakket, men ganske rolig krølle sammen en stor Pengeseddel og kaste den i Øjnene sine Forfølgere. Det kunde man kalde at optræde med Værdighed! Således skulde de have det, de Dyr! . . . . Da jeg var kommet Hjørnet af Tomtegaden og Jærnbanetorvet, begyndte pludselig Gaden at svinge rundt for mine Øjne, det sused tomt i mit Hoved, og jeg faldt ind mod en Husvæg.

STYVER. lad os med fred vor jævne vej; vi stænger ikke stierne for dig, vi følger gaden, du i højden svæver. Hm, der fór også hun og jeg engang; men dagens krav er arbejd, ikke sang, den dør man fra, alt efter som man lever. Se, ungdomslivet er en stor proces og den unødigste af alle trætter; akkord, og tænk ej regres; thi sagen taber du for alle retter.

Istedetfor at minde mig om, at Pigen snart vilde komme hjem, kunde hun også simpelthen have sagt følgende: Nu De forsvinde, for nu skal jeg og hente min Mor, og jeg vil ikke have Deres Følge nedad Gaden. , det var ikke det, hun havde tænkt ? Å, jo, det var nok alligevel det, hun havde tænkt ; det forstod jeg straks.

Fuld og nervøs gik jeg henad Gaden og aksled mit Skind. Glæden over at kunne Ylajali ren og ærlig imøde og se hende ind i Ansigtet, løb ganske af med mig; jeg havde ingen Smærter mer, mit Hoved var klart og tomt, det var som det skulde være et Hoved af idel Lys, som stod og skinned mine Skuldre. Jeg fik Lyst til at gøre Skøjerstreger, begå forbausende Ting, sætte Byen Ende og støje.

Pigen blev mer og mer forundret efterhvert. Om hun altså havde troet, at også jeg var en af dem, som gik Gaden om Aftenerne og kapred Småpiger? Om hun virkelig troed noget slet om mig? Havde jeg måske sagt noget uartigt til hende fra Begyndelsen af? Bar man sig slig ad, som jeg, når man havde noget ondt fore?