United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.

FALK. Som digter; ja, thi det er hver den mand, i skolestue, tingsal eller kirke, hver den, i højheds som i ringheds stand, der øjner idealet bag sit virke. Ja, opad går jeg; flugtens hest er sadlet; jeg véd, min gerning er for livet adlet! Og nu, farvel! SVANHILD. Farvel! Et kys! SVANHILD. Det sidste! FALK. Om alle lys i verden slukkes ud, lystanken lever dog; thi den er Gud. Farvel!

Svanhild står ved altanen. Falk kommer fra højre med nogle bøger og en skrivemappe under armen. FALK. Det er jo resten? OPPASSEREN. Ja, nu tror jeg neppe det fattes andet, end en liden skræppe og sommerfrakken. FALK. Godt; det tar jeg med ryggen, når jeg går. Kom afsted; se her er mappen. OPPASSEREN. Der er lås for, ser jeg. FALK. Ja, der er lås for, Sivert. OPPASSEREN. Godt.

GINA. Ikke stå og rod i fars sager, Hedvig. Jeg vilde bare rydde lidt. GINA. heller ud i køkkenet og se om kaffien holder sig varm; jeg vil ta' brettet med, når jeg går ned til ham. Å, nej da, Ekdal, kommer du alligevel? GINA. Ja, ja; kan nok tænke mig det. Men Jøss' da, hvorledes er det, du ser ud! HJALMAR. Ser ud? GINA. Og den pene vinterfrakken din! , den har da fåt sin bekomst.

SIGURD. Nu mindre end før. Her skilles vore veje; thi jeg er en kristnet mand. Du ! Ha, nej, nej! SIGURD. Den hvide gud er min; kong Ædhelstan har lært mig ham at kende; det er op til ham jeg nu går. SIGURD. Tungt var mit liv fra den stund jeg tog dig ud af mit hjerte og gav dig til Gunnar. Tak, Hjørdis; nu er jeg let og fri. Død! har jeg visselig forspildt min sjæl! Jeg har galdret dem hid!

»Jeg har været nede hos Semb og fået noget Tøj til Klædersvarer jeg i en ligegyldig Tone; »jeg syntes ikke, jeg vilde slidt længer, man kan jo også være for karrig mod sit LegemeHan ser mig og studser. »Hvordan går det forrestenspørger han langsomt. »Jo, over Forventning.« »Har De fået noget at gøre nu da