United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
RELLING. Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle husmandshytterne og præsenterte noget, som han kaldte «den ideale fordring». GREGERS. Jeg var ung dengang. RELLING. De har ret i det; De var svært ung. Og den ideale fordringen den fik De da aldrig honoreret så længe jeg var der oppe. GREGERS. Ikke siden heller.
RELLING. Og dæmoniske naturer er ikke skabt til at gå lige på benene gennem verden; de må ud på afveje en gang iblandt. Nå, og De holder altså ud der oppe på det fæle svarte værket endnu? GREGERS. Jeg har holdt ud indtil nu. RELLING. Og fik De så inkasseret den fordringen, De gik omkring med? GREGERS. Fordringen? HJALMAR. Har du inkasseret fordringer, Gregers? GREGERS. Å snak.
De er atter igen kommet ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; her bor ikke solvente folk her i huset. GREGERS. Når De ikke har højere tanker om Hjalmar Ekdal, end som så, hvor kan De da finde nogen glæde i stødt og stadig at være sammen med ham? RELLING. Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor, med skam at sige; og så må jeg da ta' mig af de stakkers syge, jeg bor i hus med.
Jeg fløj over til madam Eriksen; men der var de ikke. Å, hvis han nu aldrig kom hjem igen mere! GREGERS. Han kommer hjem igen. Jeg skal bære bud til ham imorgen; og da skal De få se, hvorledes han kommer. Sov så trøstig på det, Hedvig. God nat. Mor, mor! Så går det, når der kommer galne folk og pressenterer den intrikate fordringen. Nå? HEDVIG. Jo, mor, jeg tror næsten, han er nede hos Relling