United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


De får ikke finere Skrædder end Isaksen. Sig bare, at jeg sendte Dem, Dette blev mig lidt vel meget. Hvad havde han med at stikke sin Næse i mine Sager? Kom det ham ved, hvilken Skrædder jeg tog? Jeg blev vred; Synet af dette tomme, pyntede Menneske gjorde mig forbittret, og jeg minded ham temmelig brutalt om ti Kroner, som han havde lånt af mig.

Jeg blev forbittret, gik henad Gaden og græd, bandte de grusomme Magter, hvem de end var, som forfulgte mig , svor dem ned i Helvedes Fordømmelse og evige Kval for deres Usselhed.

Men nu står mine Øjne pludselig i Vand ved »Kommandørens« Venlighed, og jeg harker og hoster forbittret, forat gøre mig stærk. »Kommandøren« støder en Gang i Næsen; han står og ser mig. »Har De noget at leve af imens, dasiger han. »Nejsvarer jeg, »jeg har ikke det heller. Jeg har ikke spist endda idag, men . . . . . .

Jeg banded nogle Gange, rejste mig op fra Bænken og drev frem og tilbage i Gangene. Det var meget stille overalt; langt borte, ved Dronningens Lysthus, rulled et Par Barnepiger sine Vogne omkring, ellers var der ikke et Menneske at se noget Sted. Jeg var dygtig forbittret i Sind og spadsered som en rasende foran min Bænk, Hvor mærkelig vrangt gik det dog ikke alle Kanter!

Jo, hun var virkelig god! Men hvorfor gav jeg hende da Pengene? Konen blev forbittret og råbte højt derom. Jeg forklared, hvorfor jeg havde givet hende Pengene, forklared det dæmpet og eftertrykkeligt: Det var min Vane at frem den Måde, fordi jeg troed alle Mennesker godt. Bestandig når nogen bød mig en Kontrakt, et Bevis, rysted jeg Hovedet og sagde Nej Tak.