United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


EGIL. Der foran den sorte hest! Fader, fader! Nu er Hjørdis visselig død! ØRNULF. Det er vel , Gunnar; og hende havde jeg mere at hævne end dig. Dyrt blev mødet for os begge; der er min hånd; fred og forsoning! GUNNAR. Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!

Mørket var bleven end tættere, det var med Nød jeg kunde skimte Konstablens Ansigtstræk foran mig. »Såhsagde han, »stå nu opJeg rejste mig straks; om han havde befalet mig at lægge mig ned igen, havde jeg også adlydt. Jeg var meget nedstemt og ganske uden Kraft, dertil kom, at jeg næsten øjeblikkelig begyndte at føle Sulten igen.

Tyskeren tog Andreys Vadsæk paa Ryggen, og man begav sig af Sted til Smuglerens Hus. Det var et lille toetages Hus med en sirlig Blomsterhave foran. Schmidts Hustru, en statelig, midaldrende Kone, blev præsenteret og bød dem Forfriskninger. „Hvor er Hans?“ spurgte Husets Herre. Hans var lige kommen hjem fra Eftermiddagsskolen og i Færd med at skifte Dragt.

Dette lille hilsebekjendtskap gav ham saan en god, hjemlig følelse. Foran ham stod Cescas vase; han passet paa at fylde den med friske blomster altid. Og signora Papi var flink til at forstaa hans italiensk. Det var for hun hadde hat danske logerende, sa Cesca danske kan ikke lære fremmede sprog.

Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med falken sin hånd. Således stævner også du gennem livet; dit navn klinger foran dig, hvor du drager hen. Alt, hvad jeg begærer af denne herlighed, er at hvile som falken ved din arm. Som den var også jeg blind for lyset og for livet, indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig svinge mig op over løvtoppene.

Desuagtet bestemte han sig til at vente. Helene beboede et rummeligt Værelse, tarveligt møbleret, men med en smuk Udsigt. Et stort Akasietræ skyggede foran Vinduet, og dets fine Løv dirrede let i den stille Luft. Andrey aabnede Vinduet og indaandede den krydrede Duft fra Haven og Markerne. Huset stod i Udkanten af den lille Landsby, og man havde en vid Udsigt over Agre og Enge.

Hvor kunde man også holde Modet oppe, når man var knækket sammen? Her stod jeg foran en ung Dame, smudsig, forreven, vansiret af Sult, uvasket, blot halvt påklædt, det var til at synke i Jorden af. Jeg gjorde mig liden, dukked mig uvilkårlig ned og sagde: » jeg nu ikke træffe Dem mer

GREGERS. Og de bøgerne læser De vel i? HEDVIG. Å ja, når jeg kan komme til. Men de fleste er engelsk; og det skønner jeg ikke. Men ser jeg billederne. Der er en svært stor bog, som heder «Harrysons History of London»; den er visst 100 år gammel; og den er der umådelig mange billeder i. Foran står afbildet døden med et timeglas, og en jomfru. Det synes jeg er fælt.

Jaja, saan var de nu engang, mandfolkene . Uopløselig forbundet med mindet om disse vanvittige kvalfyldte nætter var siden for Jenny billedet av frau Schlessinger, som sat der paa taburetten foran sengen, mens lampelyset brøt i taarerne, som piblet ut av hendes smaa snille øine og dryppet ned over hendes runde røde kindboller.

Pludselig stod atter den sidste Nat i Dubravnik lyslevende for ham han mindedes den store Beslutning, han havde fattet, og vidste atter, at han var en dødsdømt Mand. Lykke, Venskab og Kærlighed var ikke mere til for ham! Den Opgave, han nu havde foran sig, tillod intet Medarbejderskab og havde som Udgang kun Døden.