United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja vi har jo endel fælles interesser. Og naar man gaar slik og ingen har at snakke med ellers .» «Jamen De maa vænne Dem til at snakke italiensk. De har jo lært det. Vil De gaa en tur med mig saa snakker vi bare italiensk hele tiden. Jeg skal være maestra for Dem. Frygtelig streng!» «Tusen tak. Men De vilde vist ikke finde mig morsom, frøken Jahrmann andet en ufrivillig.» «Tøv. Neimen vet De.
Men der var ikke tid til at spekulere paa noget. Det glitret i hvite vinger, mens biplanet snurrende og hvislende i sin rasende fart gjennem vinden satte baugen nedover. Det fór avsted over hoderne paa tilskuerne, som stod der aldeles ubevægelige. Men det faldt ikke knust i stykker og stumper til jorden.
Jeg tror Gud fordømme mig, at Manden er gal, jeg! Nu går De på hellige Flæk, og så ikke mere Snak om den Sag.« Jeg så mod Døren, ikke forat gå, aldeles ikke forat gå; der faldt mig ind en fræk Tanke: hvis der havde været en Nøgle i Døren, vilde jeg have vredet den om, stængt miginde sammen med de andre, forat slippe at gå. Jeg havde en aldeles hysterisk Gru for at komme ud på Gaden igen.
Paa de 4800 acres, som hørte til denne ranch, holdt han ikke bare kvæg og hester, men i mange aar ogsaa en stor flok med bøfler. Overalt, hvor han kom hen i Amerika som i Europa, søkte han at gi pengemændene en forestilling om, hvilke umaadelige muligheter Vest-Amerika rummet, og søkte at interessere dem paa alle maater for landets utvikling.
Men den gamle Krøbling gjorde fremdeles de samme sprællende Bevægelser foran mig i Gaden. Det begyndte tilsidst at irritere mig at have dette skrøbelige Menneske foran mig hele Tiden. Hans Rejse syntes aldrig at ville tage Ende; måske havde han bestemt sig til akkurat det samme Sted som jeg, og jeg skulde hele Vejen have ham for mine Øjne.
I 1869, da Buffalo Bill blev chef for speiderne i departementet Platte, blev store deler av Nebraska, Colorado og Kansas herjet av de saakaldte «Hundesoldater» en bande rødhuder, som bestod av renegatter fra en halv snes forskjellige stammer og kommandertes av høvdingen Høie-Okse.
Den vil holde længe . O, "længe", "længe"; usle armodsord! Hvad gælder "længe" vel for kærligheden? Det er dens dødsdom, meldugg over sæden. "På evigt liv for kærlighed jeg tror" den sang skal altså tie, og isteden det lyde skal: Jeg elsked dig ifjor! Hvad vil du, Svanhild?
Det var stuepigen, som lukket op for os, og hun blev saa ræd da hun saa denne skrækkelige saarede manden, at hun slet ikke vilde slippe os ind, og hvis ikke foden min tilfældigvis var kommet imellem, saa tror jeg næsten hun havde klemt døren igjen for os. Men det var fruen selv som viste os ind i det smaa anretningsværelset mellem kjøkkenet og spisestuen. Og det var hun som varskuet gamle Hahn.
I de følgende Aftener, når Klokken blev omkring otte og Gassen allerede var tændt, hændte der mig regelmæssig følgende: Idet jeg kommer ud af mit Portrum, for efter Dagens Møje og Besværligheder at begive mig ud på en Spadsertur omkring i Gaderne, står der en sortklædt Dame ved Gaslygten lige udenfor Porten og vender Ansigtet mod mig, følger mig med Øjnene, når jeg passerer hende.
LIND. Jeg må jo hilse på min nye slægt så tiden går alligevel tilspilde; men nogen yderligere forrykken af timeplanen lønned sig nok ilde. FALK. Og endda vilde du i forrige uge gå i den vide verden ud med sang. LIND. Ja, men jeg skønte turen blev for lang; de fjorten dage kan jeg bedre bruge.
Dagens Ord
Andre Ser