United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gled meget stille nedad Trapperne, for ikke at vække min Værtindes Opmærksomhed; der var gået et Par Dage, siden min Husleje forfaldt, og jeg havde ikke noget at betale med nu mere. Klokken var ni. Vognrammel og Stemmer fyldte Luften, et uhyre Morgenkor, blandet med Fodgængernes Skridt og Smældene fra Hyrekuskenes Svøber.
Støjen om kring mig aftog, Butikerne lukkedes, Fodgængernes Skridt lød sjældnere og sjældnere, og det blev omsider mørkt i alle Vinduer . . . . Jeg slog Øjnene op og blev var en Skikkelse foran mig; de blanke Knapper, som lyste mig imøde, lod mig ane en Konstabel; Mandens Ansigt kunde jeg ikke se. »Godaften!« sagde han. »Godaften!« svared jeg og blev bange. Jeg rejste mig forlegen op.